Skattepligtige efter PAL § 1, stk. 1 og 2, skal som hovedregel opgøre skattepligtige gevinster og tab efter lagerprincippet, jf. PAL § 13, stk. 3 og § 13, stk. 7. Anvendelsen af lagerprincippet indebærer, at de skattepligtige gevinster og tab opgøres således:

1. For aktiver, der har været skattepligtige i hele indkomståret, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem de pågældende aktivers værdi ved indkomstårets udløb og aktivernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
2. For aktiver, der er anskaffet i indkomståret, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.
3. For aktiver, der er realiseret i indkomståret, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse.
4. For aktiver, der både er anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinster og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi.

Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse efter punkterne 1, 2 og 4, i de tilfælde, der ikke foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening.

Unoterede aktier og anparter For unoterede aktier eller anparter ►i pengeinstitutordninger◄ skal der til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets begyndelse og udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne rettidigt, senest 1. november, meddeler pengeinstituttet told-og skatteforvaltningen dette, senest i forbindelde med afgivelse af PAL § 21 opgørelse.