Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 20 skal du selv skrive indkomster, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag, og som ikke allerede er skrevet på årsopgørelsen.
Det kan for eksempel være:

  • Værdi af visse personalegoder, fx fri sommerbolig i udlandet
  • Visse gaver
  • Legater
  • Lejeindtægt ved fremleje 
  • Skattepligtige gevinster ved spil og væddemål
  • Skattepligtige offentlige tilskud
  • Indtægt ved vindmølledrift
  • Fortjeneste ved salg af ædle metaller mv.
  • Fortjeneste ved salg af boliger med hjemfaldspligt mv. og bygninger på lejet grund
  • Hvis du som lønmodtager har haft fortjeneste ved salg af aktiver, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Kort oversigt over skattereglerne for personalegoder

  • Fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri kost og logi efter Skatterådets satser samt fri radio- og tv-licens skal du altid betale skat af. Arbejdsgiveren oplyser værdien til SKAT, som skriver beløbet i rubrik 11, rubrik 12 eller rubrik 17. Fri telefon skal du selv oplyse i rubrik 15.
  • Visse personalelån og fri sommerbolig uden offentlig vurdering beskattes også altid. Men arbejdsgiveren skal ikke oplyse beløbet til SKAT, kun at godet er ydet. Værdien af disse personalegoder skal du selv skrive i rubrik 20. Se nedenfor.
  • Andre personalegoder end de ovenfor nævnte, som i overvejende grad er givet af hensyn til arbejdet, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger en bagatelgrænse, som i 2009 er på 5.500 kr. Se under afsnittet Øvrige personalegoder nedenfor.
  • Personalegoder, der ikke har en konkret sammenhæng med arbejdet, er altid skattepligtige og skal skrives i rubrik 20. Se under afsnittet Øvrige personalegoder.
  • Visse personalegoder beskattes ikke. Se under afsnittet Skattefri personalegoder nedenfor.

Personalelån
Er du ansat i finanssektoren, og har du optaget lån hos eller gennem din arbejdsgiver, skal du beskattes i det omfang, renten på lånet er lavere end arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

Er du ikke ansat i finanssektoren, og har du optaget lån hos eller gennem din arbejdsgiver til en lavere rente end markedsrenten, skal du beskattes af den opnåede fordel. Du vil som udgangspunkt være skattepligtig af forskellen mellem den rente, du har betalt, og mindsterenten. I 2009 var mindsterenten 3 procent pro anno fra 1. januar til 31. marts og 2 procent pro anno fra 1. april til 31. december.

Beløbet (rentefordelen) skal skrives i rubrik 20. Du kan trække et tilsvarende beløb fra i rubrik 44.

Fri sommerbolig uden offentlig vurdering
For ejendomme eller lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, for eksempel sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien efter et skøn. Værdien af fri sommerbolig i udlandet beregnes efter samme regler som danske sommerboliger (rubrik 17), men skrives i rubrik 20.

Kost og logi
Hvis du har fået fri kost og logi hos din arbejdsgiver, og værdien heraf ikke er regnet med i den løn, der er skrevet på oplysningssedlen, skal du selv medregne værdien i rubrik 20. Har du spist og boet under sædvanlige forhold, kan du anvende Skatterådets satser for fri kost og logi til medhjælpere ved landbrug med videre. Satserne for indkomståret 2009 er fastsat til 33.950 kr. for hele året, det vil sige 2.829 kr. pr. måned.

Rejser
Hvis du kombinerer en forretningsrejse med en ferierejse betalt af din arbejdsgiver, skal du betale skat af ferierejsens markedsværdi. Det samme gælder, hvis din arbejdsgiver betaler en rejse, der ikke er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt begrundet. Du skal oplyse beløbet i rubrik 20.

Bonuspoint
Har du udnyttet bonuspoint optjent i forbindelse med rejser, der er betalt af din arbejdsgiver, skal du oplyse værdien af den økonomiske fordel, du har opnået ved at udnytte bonuspointene privat. Det vil sige, at du skal oplyse, hvad du skulle have betalt til for eksempel flyselskabet, rejsebureauet eller hotellet, hvis du ikke havde brugt bonuspointene. Du skal oplyse beløbet i rubrik 20.

Øvrige personalegoder
De personalegoder, der er nævnt i årsopgørelsens rubrik 11, 15 og 17, er goder, hvor arbejdsgiveren har pligt til at oplyse SKAT om de ydede goder. Hvis du har fået andre personalegoder, er de normalt også skattepligtige, selvom arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette oplysning om disse personalegoder til SKAT.

Hvis der ikke er en konkret sammenhæng mellem personalegodet og dit arbejde, skal du altid betale skat af godet. Du skal skrive værdien i rubrik 20.

Personalegoder, der er givet som en belønning til den ansatte, skal af samme grund beskattes fuldt ud. Betaler din arbejdsgiver for eksempel en rejse i stedet for at give dig løntillæg, skal du betale skat af rejsen.

Er personalegodet i overvejende grad givet af hensyn til arbejdet, er det skattefrit, hvis godets værdi - sammenlagt med andre lignende goder - ikke overstiger en skattefri bagatelgrænse, som i 2009 er fastsat til 5.500 kr. Overskrides bagatelgrænsen, er det godets/godernes fulde værdi, der beskattes. Beløbet skal skrives i rubrik 20. Hvis arbejdsgiveren i 2009 giver flere af de ovennævnte personalegoder, og værdien til sammen er på for eksempel 6.000 kr., skal den ansatte således medtage den fulde værdi på 6.000 kr. i rubrik 20.

Personalegoder, som kan anses for at have en direkte sammenhæng med arbejdet, kan for eksempel være:

  • Gratis mad og drikke ved overarbejde.
  • Fri avis til brug for arbejdet.
  • Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som kan bruges til anden privat transport end mellem hjem og arbejde. Se også under rubrik 51 om fri befordring og befordringsfradrag.
  • Kreditkortordninger.
  • Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet.

De personalegoder, der medregnes i rubrik 11, 15 og 17, tælles ikke med i bagatelgrænsen på 5.500 kr. Det er fri bil, fri telefon, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri radio- og tv-licens samt fri kost og logi efter Skatterådets satser.

Følgende personalegoder regnes heller ikke med til bagatelgrænsen på 5.500 kr.: personalelån, fri sommerbolig uden offentlig vurdering samt kost og logi, der ikke er medregnet i lønnen.

De personalegoder, der er ydet uden sammenhæng med arbejdet (for eksempel en frirejse), regnes heller ikke med til bagatelgrænsen på 5.500 kr.

Skattefri personalegoder:

  • Hjemme-pc
    • Har din arbejdsgiver stillet en pc, eventuelt med tilbehør, til rådighed for dig derhjemme til arbejdsbrug, bliver du ikke beskattet af dit private brug af pc'en. Software, scanner og modem anses for (skattefrit) tilbehør til pc'en. Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang anses i denne forbindelse også som tilbehør.
    • Hvis du har betalt din arbejdsgiver af beskattede midler, kan du i visse tilfælde få et fradrag. Se under rubrik 52 om fradrag for pc.
    • Hvis du har betalt din arbejdsgiver ved at gå ned i løn, kan du hverken få pc'en skattefrit stillet til rådighed eller få fradrag.
    • Hvis din arbejdsgiver har betalt for datakommunikation i forbindelse med en hjemmearbejdsplads hos dig, bliver du ikke beskattet. Det er her dog en betingelse, at du får adgang til din arbejdsgivers interne netværk. Kan datakommunikationen også anvendes gennem telefon, vil denne forbindelse ligeledes være skattefri. Men hvis din arbejdsgiver betaler andre telefonforbindelser, som ikke giver adgang til netværket, skal du betale skat af disse efter reglerne om fri telefon, se Rubrik 15.
  • Sundhedsudgifter
    • Du bliver ikke beskattet af sundhedsudgifter, som din arbejdsgiver betaler til lægefagligt begrundet behandling ved sygdom og ulykke, herunder behandling hos psykolog, psykiater eller kiropraktor. Behandlingen kan også være sygdomsforebyggende eller være behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler.
    • Det er en betingelse for skattefriheden, at sundhedsudgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i firmaet, og at der er en lægehenvisning. For behandling af misbrug af for eksempel alkohol er det dog alene en betingelse, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at du har behov for behandlingen. For behandling ved autoriseret kiropraktor er kravet alene, at kiropraktoren erklærer, at du har brug for behandling.
    • Ydelser som arbejdsgiveren afholder til medarbejderens rygeafvænning er ligeledes skattefri. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning eller nikotinpræparater (plaster, tyggegummi, inhalator mv.) Rygeafvænning skal også her være et led i virksomhedens generelle personalepolitik, men der stilles ikke krav om lægehenvisning som betingelse for medarbejderens skattefrihed.
  • Fri parkeringsplads
    • Du skal ikke beskattes af fri parkeringsplads, som din arbejdsgiver har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Parkeringspladsen skal have tilknytning til arbejdsstedet. Det er uden betydning, om pladsen er på et område, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om arbejdsgiveren betaler udgiften til parkering, for eksempel parkometerafgift.
  • Fri brobizz
    • Arbejdsgiverbetalt brobizz er skattefri, når brobizzen ikke anvendes privat ud over kørsel mellem hjem og arbejdssted.
    • Hvis du benytter brobizzen i forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, er prisen for brobizzen skattepligtig. Det gælder også, når kørslen foregår i fri bil, idet udgiften til brobizz ikke er en del af bilens driftsudgifter.

Gaver
Som udgangspunkt er gaver personlig indkomst og skal medregnes i rubrik 20. Det gælder dog ikke lejlighedsgaver som for eksempel fødselsdagsgaver af mindre værdi samt gaver fra nært beslægtede. Julegaver fra arbejdsgiveren i form af tingsgaver til en værdi af højst 700 kr. er også skattefri.

En række gaver er skattefrie, men omfattet af reglerne om gaveafgift.

Du kan læse mere i pjecen Gaver og i afsnittet om rubrik 18: Hædersgaver.

Legater
Ved et legat forstås en ydelse fra en fond, en institution eller det offentlige. Legater er i almindelighed skattepligtig personlig indkomst, som skal medregnes i rubrik 20. 

Studielegater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefri for modtageren i det omfang, de bruges til dækning af sædvanlige udgifter til rejser mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Det gælder dog kun i det omfang, legatet ikke overstiger følgende satser i 2009:

  • For kost og småfornødenheder: 455 kr. pr. døgn. 
  • For logi: 195 kr. pr. døgn.

Standardsatsen til dækning af omkostninger for kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.

Der er også skattefrihed for den del af legatet, der dækker dokumenterede udgifter til undervisning og anden betaling til studiestedet.

Legater fra fonde med mere, der af Socialministeriet er godkendt til at uddele midler til sygdomsbekæmpende formål med videre, er skattefri for de første 10.000 kr.

Udleje af bolig - fremleje
Hvis du selv bor til leje og lejer boligen ud, kaldes det fremleje. Fremlejeindtægt skal skrives i rubrik 20. Hvis du udlejer din ejerbolig eller fritidsejendom, se under rubrik 37.

Når du fremlejer en bolig en del af eller hele året eller fremlejer værelser, skal du betale skat af lejeindtægten. Forinden får du dog fradrag for de udgifter, du har ved udlejningen. Dette fradrag kan fås efter to forskellige metoder: Via et bundfradrag eller via en regnskabsmæssig opgørelse.

Bundfradrag
Bundfradraget er på 2/3 af den årlige husleje - inklusive udgifter til aconto-varme og før fradrag af eventuel boligstøtte. Hvis du er andelshaver i en privat boligforening, anses du i denne forbindelse som lejer og boligafgiften som husleje.

Hvis du kun selv har lejet boligen en del af året, beregnes der kun bundfradrag af den del af den årlige husleje.

Hvis bruttolejeindtægten ved fremlejen inklusive betaling for varme med videre overstiger bundfradraget, beskattes den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, som personlig indkomst. Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20.

Regnskabsmæssig opgørelse
Ved at benytte den regnskabsmæssige metode kan du trække de dokumenterede forholdsmæssige udgifter fra bruttolejeindtægten. Se mere om dette under rubrik 37.

Hvis bruttolejeindtægten ved fremlejen overstiger de forholdsmæssige udgifter, beskattes den overskydende del som personlig indkomst. Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20. 

Du kan læse mere i pjecen Udlejning af bolig på skat.dk - eller hente den i den kommunale borgerbetjening, i et skattecenter eller på biblioteket.

Skattefri dusører og findeløn
Dusører og belønninger for at redde menneskeliv, for at hindre en forbrydelse eller for at deltage i opklaring af en forbrydelse er skattefri. Det er en betingelse, at indsatsen ikke hører under dit erhverv.

Der er skattefrihed for findeløn og godtgørelser, som du får for at aflevere hittegods. Findeløn for såkaldte danefæ og danekræ, som skal afleveres til Nationalmuseet, er også skattefri.

Eventuelle skattepligtige dusører skal du oplyse i rubrik 20.

Gevinster
Gevinster, som du har opnået ved spil og væddemål, er personlig indkomst og skal medregnes i rubrik 20. Det gælder dog ikke gevinster, hvor der er betalt afgift efter lotteriafgiftsloven, hvilket blandt andet vil sige:

  • Gevinster fra Klasselotteriet
  • Landbrugs- og varelotteriet
  • Gevinster fra gevinstopsparingskonti mv.

Det gælder heller ikke gevinster fra:

  • Danske statspræmieobligationer
  • Danske Spil, fx tipning, lotto, skrabelotterier og Oddset
  • Dansk kasino
  • Dansk totalisatorspil.

Gevinster fra spil i udlandet se under Udenlandsk indkomst - Anden udenlandsk personlig indkomst.

Offentlige tilskud
Tilskud fra offentlige myndigheder er som hovedregel skattepligtig indkomst for modtageren. Hvis du har modtaget tilskud fra en offentlig myndighed, skal du selv oplyse beløbet i rubrik 20. Hvis du er i tvivl, om det modtagne tilskud er skattepligtigt, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter.

Vindmøller
Hvis du er vindmølleejer, skal du som udgangspunkt anvende de almindelige skatteregler, når du opgør indtægten fra vindmøllen. Det vil sige, at du kan få fradrag for driftsudgifter og afskrivninger, fordi vindmøllen anses for fuldt ud erhvervsmæssig. Hvis du aftager strøm fra vindmøllen til privat brug, bliver du til gengæld beskattet af værdien af dette forbrug. Hvis du bruger disse regler skal overskuddet af vindmøllen selvangives på den udvidede selvangivelse.

Du kan imidlertid også én gang for alle, det vil sige for det første år, du har indkomst ved vindmølledrift, vælge at indtægterne ved vindmølledriften beskattes efter særlige regler som personlig indkomst. Vælger du dette, skal du skrive 60 procent af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr. i rubrik 20. Du kan ikke herudover få fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, ligesom du heller ikke kan foretage afskrivninger.

Ædelmetaller
Fortjeneste ved salg af ædle metaller, ædelstene og lignende, der er købt i spekulationshensigt, skal oplyses i rubrik 20. Barrer af sølv og platin, uindfattede diamanter og ensartede mønter med videre i stort antal, for eksempel krügerrand, bliver normalt anset for at være købt i spekulationshensigt.

Salg af boliger med hjemfaldspligt og bygninger på lejet grund
Ved salg af for eksempel en bolig med hjemfaldspligt, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger, er 90 procent af fortjenesten skattepligtig. Du skal opgøre fortjenesten som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen fratrukket de foretagne afskrivninger. Den beregnede fortjeneste kan højst udgøre de foretagne afskrivninger. De samme regler gælder ved salg af en bygning på lejet grund, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Det skattepligtige beløb (90 procent af fortjenesten) skal skrives i rubrik 20.

Der kan ikke afskrives på ejendomme, hvorpå der hviler en hjemfaldspligt, hvis ejendommen benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Har du anskaffet en sådan ejendom i indkomståret 1998 eller tidligere, kan du dog fortsat foretage afskrivninger.

Medfører et salg af en ejendom, hvorpå der tidligere har kunnet afskrives, at der ikke længere kan afskrives, fordi den anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, kan et eventuelt tab fradrages i den skattepligtige indkomst i salgsåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.

Ved salg af ejendomme med hjemfaldspligt, som er anskaffet i indkomståret 1999 eller senere, er der ikke fradrag for tab.

Salg af aktiver, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger
Hvis du som lønmodtager sælger et driftsmiddel, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger, skal du betale skat af en eventuel fortjeneste ved salget.

Er der tale om et driftsmiddel, der udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt, skal du opgøre fortjenesten som forskellen mellem salgsprisen og det uafskrevne beløb. Afskrives flere aktiver på en fælles saldo, fratrækkes salgssummen i saldoværdien, og der beskattes kun, hvis saldoen bliver negativ.

Du skal skrive det skattepligtige beløb i rubrik 20. Et eventuelt tab skal du skrive i rubrik 53. Har driftsmidlet både været benyttet privat og erhvervsmæssigt, skal en forholdsmæssig andel af fortjenesten/tabet medregnes. Du skal skrive fortjeneste i rubrik 20, mens du skal skrive tab i rubrik 53.

Der gælder særlige regler for opgørelse af fortjeneste og tab ved salg af biler, der både har været benyttet privat og erhvervsmæssigt, og hvorpå der før indkomståret 1994 er foretaget skattemæssige afskrivninger. Du kan få yderligere vejledning om disse regler i et skattecenter eller ved at kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Udenlandsk løn-, honorar- og pensionsindkomst
Se afsnittet Indkomst fra Udlandet.