Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om

  • kontanthjælp, der er udbetalt i 1994 til 2008 og tilbagebetalt i 2009 
  • introduktionsydelse med videre, der er udbetalt i 2008 eller tidligere og tilbagebetalt i 2009.

Beløbet står i rubrik 23.

Du har fradragsret på nogle offentlige ydelser
Du har fradragsret for hele det tilbagebetalte beløb i 2009, hvis du har modtaget

  • tilbagebetalingspligtig kontanthjælp i et eller flere af årene 1994 til 2008 og først har tilbagebetalt den i 2009
  • tilbagebetalingspligtig introduktionsydelse mv. i 2008 eller tidligere og først har tilbagebetalt den i 2009.

Det skyldes, at de sociale myndigheder har indeholdt og indbetalt A-skat af det udbetalte beløb i udbetalingsåret. Beløbet har også været medregnet på selvangivelsen og årsopgørelsen for udbetalingsåret. Det tal, der står i rubrik 23, er kontanthjælpen eller introduktionsydelsen inklusive den beregnede skat, altså det beløb, som du har betalt tilbage. 

Intet fradrag for ydelser modtaget og tilbagebetalt i 2009
Hvis du har modtaget tilbagebetalingspligtig kontanthjælp eller introduktionsydelse i 2009 og har tilbagebetalt kontanthjælpen eller introduktionsydelsen i 2009, skal du ikke udfylde rubrik 23. Det skyldes at kontanthjælpen eller introduktionsydelsen så ikke skal beskattes i 2009.