Der gælder særlige regler for beskatning af fortjenesten ved salg af ejendomme, der på salgstidspunktet helt eller delvis bliver benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt for skovbrugsejendomme, hvis afståelsen omfatter stuehuset.
Det samme gælder for ejendomme, der ikke er parcelhuse, men som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i en del af eller hele ejerperioden har været bolig for ejeren og i væsentligt omfang bruges erhvervsmæssigt.
Der gælder særlige regler for opgørelse af fortjenesten.
Du kan læse mere i pjecen Beskatning ved salg af fast ejendom.