Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan skatteberegning skal ske, og hvilket bofradrag der skal bruges, når dødsboet ikke er skattefritaget, og der sker fuldstændigt skifte af uskiftet bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, hvor der sker fuldstændigt skifte af det uskiftede bo, når den efterlevende ægtefælle stadig er i live. Se DBSL kapitel 12.
Hovedregel
Skatteberegningen sker efter reglerne i DBSL § 30, der omfatter dødsboer, der ikke er skattefritaget. Se DBSL § 71, stk. 3.
Undtagelse
De almindelige regler i DBSL § 30, stk. 2 og stk. 3 om bofradrag og mellemperiodefradrag gælder ikke. I stedet får dødsboet, uanset boperiodens længde, ét samlet fradrag i dødsboskatten. Se DBSL § 72, stk. 4.
Fradraget efter DBSL § 72, stk. 4 udgør et grundbeløb på 62.300 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 72, stk. 5.
Se også
Se afsnit
- C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DSL § 72, stk. 4 er reguleret til for de enkelte år
- C.E.3.3.5 om beregning af dødsboskat.
Eksempel
Dette eksempel viser dødsboets indkomstopgørelse og beregningen af skat for bobeskatningsperioden ved skifte af uskiftet bo.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
- Datoen for skifterettens imødekommelse af skiftebegæringen er den 10. juli 2008.
- Dødsboet er afsluttet med skæringsdag den 1.december 2008.
Bobeskatningsperiode: 10. juli - 1. december 2008 |
Boets indkomst |
Investeringsbeviser i Danske Invest er udloddet til afdødes datter. Den skattepligtige gevinst, der er kapitalindkomst, er opgjort til |
20.000 |
Bobeskatningsindkomst |
20.000 |
Aktier i Jyske Bank er solgt den 1.oktober 2008. Gevinsten beskattes hos den efterlevende ægtefælle |
0 |
Aktier i Danske Bank er udloddet til afdødes søn. Den skattepligtige gevinst er opgjort til 200.000 kr. |
200.000 |
Aktieindkomst |
200.000 |
Skatteberegning |
|
Dødsboskat, 50 pct. af bobeskatningsindkomsten |
10.000 |
Skat af aktieindkomst |
28 pct. af
43 pct. af
45 pct. af |
46.700
55.900
97.400
200.000 |
13.076
24.037
43.830 |
80.943 |
Beregnet skat i alt
Bofradrag. |
90.943
-60.200 |
Dødsboskat og skat af aktieindkomst efter bofradrag
Foreløbige indkomstskatter |
30.743
0 |
Restskat |
30.743 |
Se afsnit
- C.E.3.3.5.1.2 om skat af aktieindkomst i bobeskatningsperioden
- C.E.15 om beløbsgrænser ved beregning af aktieskat og om bofradragets størrelse, når skiftebegæringen er indgivet 1. juli 2008 og senere