Du kan ikke trække udgifterne til sagkyndig bistand i skatte- og afgiftssager fra på årsopgørelsen.
Under visse betingelser kan du til gengæld få godtgjort dine omkostninger til sagkyndig bistand af det offentlige, når du fører en skatte- eller afgiftssag ved skatteankenævnet, Landsskatteretten eller ved domstolene.
For selvstændigt erhvervsdrivende er reglerne ændret med virkning for sager, der er indbragt eller anlagt den 14. juni 2009 eller senere. Du kan nu få fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i skatte- og afgiftssager vedrørende din erhvervsvirksomhed, Fradragsretten ophører dog, når retten til omkostningsgodtgørelse indtræder.
Du ansøger om omkostningsgodtgørelse hos SKAT, og du kan vælge at bruge blanketten Omkostningsgodtgørelse (blanket 02.008). Du kan også ringe til SKAT på 72 22 18 18.
Læs mere i vejledningen Omkostningsgodtgørelse - Når du klager i en skatte- eller afgiftssag.