Udgifter til driftsmidler med både privat og erhvervsmæssig brug
Har du som lønmodtager udgifter, herunder afskrivninger på driftsmidler, der også bruges til erhverv (det vil sige blandet anvendelse), kan du i et vist omfang få fradrag for udgifterne til den erhvervsmæssige brug.

Sælger du et sådant driftsmiddel med blandet anvendelse til en pris, der er under det beløb, som driftsmidlet er afskrevet til, kan du trække en forholdsmæssig andel af tabet fra i din skattepligtige indkomst. Du skal i så fald skrive det i rubrik 53. Det gælder dog kun, hvis de samlede fradragsberettigede udgifter i rubrikken overstiger 5.500 kroner.

Hvis du sælger til en pris, der overstiger det beløb, driftsmidlet er afskrevet til, skal en forholdsmæssig andel af fortjenesten skrives i rubrik 20.  Sælger du en bil, der har været brugt til blandet benyttelse, hvorpå der i 1993 eller tidligere har været foretaget skattemæssige afskrivninger, kan du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 for at få mere information.