Regnskabsmæssig metode
Vælger du at opgøre det skattemæssige overskud efter den regnskabsmæssige metode, kan du ikke få de nævnte bundfradrag for henholdsvis helårsbolig og fritidsbolig. I stedet kan du få fradrag for de faktiske udgifter forholdsmæssigt, deriblandt ejendomsskatten. Du kan også få fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Fradrag efter den regnskabsmæssige metode kan ikke overstige bruttolejeindtægten.
Eksempel |
|
Bruttolejeindtægt, inklusive el mv. |
20.000 kr. |
Udgifter til el |
-3.000 kr. |
Andel af indboforsikring |
-1.000 kr. |
Afskrivning af inventar |
-1.000 kr. |
Vedligeholdelse af inventar |
-2.500 kr. |
Andel af ejendomsskat |
-1.500 kr. |
Til beskatning |
11.000 kr. |
Når du anvender den regnskabsmæssige metode, kan du derimod ikke få fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen, forsikring af denne med videre - heller ikke en andel heraf.
Ejendomsværdiskatten kan reduceres forholdsmæssigt for udlejningsperioden. Du skal informere SKAT ved at udfylde blanketten Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme (blanket 04.052).
Du kan læse mere i pjecen Udlejning af bolig.