Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 62 skal du skrive udbytte fra danske børsnoterede aktier og udlodning/udlodningsandele, der er aktieindkomst fra danske investeringsforeninger, og som ikke er medtaget i rubrik 61.

Det drejer sig om:

  • Udbytte af danske børsnoterede aktier, der ikke er i dansk depot
  • Udlodning/udlodningsandele, der er aktieindkomst fra danske minimumsudloddende og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger, der ikke er i dansk depot
  • Udbytter fra danske børsnoterede aktier og ovenstående typer af investeringsforeninger, hvor I er flere end to ejere.

Du skal oplyse det fulde beløb af udbytte og udlodning, før der er trukket dansk udbytteskat.