Der er indgået aftale med Styrelsen for Bibliotek og Medier om modregningsprocedure ved udbetaling af biblioteksafgift til forfattere.

►Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret er ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav i biblioteksafgift. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på SKM2010.198.BR. SKAT havde foretaget modregning med et krav på restskat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i sagsøgerens krav på biblioteksafgift for 2006. Det fremgik af forarbejderne til biblioteksafgiftslovens §§ 1 og 2, at biblioteksafgiften havde karakter af en kulturstøtteordning. Størrelsen af afgiften var afhængig af antallet af bøger placeret på biblioteker, men ikke af udlån. Afgiften blev udbetalt gennem bevilling over finansloven og kunne frit reguleres hvert år af Folketinget. Retten fandt derfor, at biblioteksafgiften var et krav af ikke-privatretlig karakter og således ikke omfattet af begrænsningen i modregningsadgangen i henhold til Justitsministeriets cirkulære. Der forelå ikke andre forhold, der kunne medføre modregningens ugyldighed. Retten frifandt derfor Skatteministeriet. ◄

Der er endvidere i 1999 indgået aftale med EU-Direktoratet om en iværksættelse af modregning over for RIM´s  skyldnere. Aftalen angår udbetaling af tilskud, som direktoratet administrerer.

Det samme gælder i forholdet til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Der er kontakt med yderligere myndigheder med statslige udbetalinger af forskellig art.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på UfR 2001, 149 HD om mulighed for modregning i hektarstøtte.

Spørgsmålet i denne sag var, om der var den fornødne gensidighed, når den støtteudbetalende myndighed var EU, og den danske stat vil modregne i støtten.

Retten udtalte, at forvaltningen efter EU-reglerne varetages af medlemsstaterne, som pligten til at foretage støtteudbetalingen påhviler. Det er derfor den danske stat ved Direktoratet for FødevareErhverv, der er debitor i forhold til den støtteberettigede, og da samme stat jo er kreditor i medfør af modregningsfordringen, er gensidighedsbetingelsen opfyldt.

Dette betyder, at hvis man er bekendt med, at en debitor i henhold til et statsligt krav samtidig har et beløb til gode, der skal udbetales af Direktoratet for FødevareErhverv, vil man efter de almindelige regler kunne rette henvendelse til dette om en modregning. Der kan måske her opstå spørgsmål om, hvornår kravet på udbetaling fra direktoratet er stiftet. Det vil af praktiske og omkostningsmæssige grunde være formålstjenligt, at der er en mindstegrænse, således at kun krav på 1.000 kr og derover bør fremsendes til Fødevaredirektoratet. RIM vil herudover ved vurderingen af, om det kan betale sig at fremsende kravet, kunne lægge principperne i inddrivelsesstrategien til grund.