Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den efterlevende ægtefælle, når

  • afdøde har drevet den efterlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
  • virksomhedsordningen efter VSL afsnit I har været brugt
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter efterlevende ægtefæller, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Afdødes opsparing efter virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv tilhørende virksomhedsskat påvirker ikke den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse

  • for dødsåret eller
  • senere indkomstår

når den efterlevende ægtefælle var ejer af virksomheden, og beskatning er sket i dødsboet efter

  • enten DBSL § 10 (dødsbo, der er skattefritaget)
  • eller DBSL § 24 (dødsbo, der ikke er skattefritaget).

Den efterlevende ægtefælles har ingen opsparede overskud fra virksomheden, da disse har indgået i afdødes skatteansættelser for årene før dødsåret.

Se også

Se afsnit

  • C.E.12.1.1.2. om beskatningen i dødsboet, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
  • C.E.12.1.1.3 om beskatningen i dødsboet, hvis dødsboet er omfattet af DBSL kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)
  • C.E.12.1.1.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet.

Bemærk

Reglen gælder også

  • når dødsboet er skattefritaget efter DBSL § 6 eller
  • i det omfang opsparingen bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL § 39, stk. 2.

Undtagelse

Når opsparet overskud bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af den efterlevende ægtefælle selv efter DBSL § 39, stk. 2, gælder hovedreglen ikke for den del, som den efterlevende ægtefælle overtager.

Når den efterlevende ægtefælle overtager opsparingen, skal ægtefællen også overtage indestående på indskudskontoen. Se § 47, stk. 2, sidste pkt.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den efterlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.