Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for den efterlevende ægtefælle, når

  • én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den efterlevende ægtefælles virksomhedsordning efter VSL afsnit I forud for dødsåret og
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den efterlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af virksomhedsordningen. Se VSL § 2. stk. 3.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL § 4, stk. 1.

For den efterlevende ægtefælle betyder det, at der kan indgå én eller flere af den efterlevende ægtefælles virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

  • den efterlevende ægtefælle er ejer af virksomhed(er), som
    a) den efterlevende ægtefælle selv har drevet sammen med afdødes virksomhed(er)
    b) afdøde har drevet sammen med sin(e) virksomhed(er)
  • afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
    c) én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører efterlevende ægtefælles andel af fællesboet.

Ad a) Den efterlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som pågældende har drevet sammen med afdødes virksomheder

For den efterlevende ægtefælle betyder det, at

  • den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret
  • inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den eller de af afdødes virksomhed(er), som den efterlevende ægtefælle har drevet, skal beskattes i dødsboet efter reglerne i

  • § 10, stk. 2 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
  • § 24, stk. 2 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

fordi det er afdødes virksomhed(er), selv om det er den efterlevende ægtefælles opsparede overskud.

Den efterlevende ægtefælles opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende virksomhedsskat skal derfor nedsættes med den del af opsparingerne, der indgår i dødsboet.

Samtidig skal den efterlevende ægtefælles

  • kapitalafkastgrundlaget ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret og
  • indestående på indskudskonto

nedsættes med en forholdsmæssig del. Se DBSL § 46, stk. 1.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

  • den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
  • hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem

  • værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
  • samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Indgår opsparet overskud for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige virksomhedsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når én eller flere af den efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som

  • afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
  • den efterlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den efterlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL § 42, stk. 2.

Se også

Se afsnit

  • C.E.14 om definition af legatar.
  • C.E.12.1.1.8 om udlodning af den efterlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan

  • kapitalafkastgrundlag
  • opsparet overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat og
  • indskudskonto

skal fordeles, når den efterlevende ægtefælles opsparede virksomhedsoverskud skal beskattes i dødsboet.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2010.
  • Afdøde ejer en virksomhed, som den efterlevende ægtefælle har drevet sammen med den efterlevende ægtefælles egen virksomhed.
  • Den efterlevende ægtefælles opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat udgør ved udgangen af indkomståret før dødsåret i alt 1.100.000 og er fordelt med:
    • Opsparet overskud beskattet med 28 procent virksomhedsskat 500.000 kr.
    • Opsparet overskud beskattet med 25 procent virksomhedsskat 600.000 kr.
  • Den efterlevende ægtefælles kapitalafkastgrundlag for alle virksomhederne udgør 1.500.000 kr. ved udgangen af indkomståret før dødsåret.
  • Værdien af alle aktiver i de virksomheder, som den efterlevende ægtefælle driver, udgør 2.500.000 kr.
  • Værdien af aktiver i afdødes virksomhed udgør 1.000.000 kr.
  • Finansielle aktiver indgår i aktiverne udgør 250.000 kr., der indgår i aktiverne i
    • den efterlevende ægtefælles virksomhed med 200.000
    • afdødes virksomhed med 50.000 kr.
  • Den efterlevende ægtefælles indskudskonto ved udgangen af året før dødsåret udgør 700.000 kr.

 

Afdøde

Efterlevende ægtefælle

Til sammen

Værdien af aktiver ved udgangen af indkomståret før dødsåret

1.000.000

1.500.000

2.500.000

Heraf udgør finansielle aktiver

-50.000

-200.000

-250.000

Fordelingsbrøker til kapitalafkastgrundlaget

950.000

1.300.000.

2.250.000

 

 

 

 

Kapitalafkastgrundlag ved udgangen af indkomståret før dødsåret fordelt mellem:

 

 

 

Afdøde (1.500.000 x 950.000 / 2.250.000)

633.333

 

 

Efterlevende ægtefælle (1.500.000 x 1.300.000 / 2.250.000)

 

866.667

 

I alt

633.333

866.667

1.500.000

 

 

 

 

Opsparet overskud med tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsåret fordelt mellem:

 

 

 

Afdøde

 

 

 

Beskattet med 28 pct. virksomhedsskat (500.000 x 633.333 / 1.500.000)

211.111

 

 

Beskattet med 25 pct. virksomhedsskat (600.000 x 633.333 / 1.500.000)

253.333

 

 

Efterlevende ægtefælle

 

 

 

Beskattet med 28 pct. virksomhedsskat (500.000 x 866.667 / 1.500.000)

 

288.889

 

Beskattet med 25 pct. virksomhedsskat (600.000 x 866.667 / 1.500.000)

 

346.667

 

I alt

464.444

635.556

1.100.000

 

 

 

 

Indskudskonto ved udgangen af indkomståret før dødsåret fordelt mellem:

 

 

 

Afdøde (700.000 x 633.333 / 1.500.000)

295.555

 

 

Efterlevende ægtefælle (700.000 x 866.667 / 1.500.000)

 

404.445

 

I alt

295.555

404.445

700.000

Ad b) Den efterlevende ægtefælle ejer virksomhed(er), som afdøde har drevet sammen med sine egne virksomheder

For den efterlevende ægtefælle betyder det, at denne ikke har nogen opsparede overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret, da det er afdødes opsparede overskud.

Derfor skal

  • den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før dødsåret
  • inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den eller de af den efterlevende ægtefælles virksomhed(er), som afdøde har drevet, beskattes i dødsboet efter reglerne i

  • § 10, stk. 1 (dødsboer, der er skattefritaget) eller
  • § 24, stk. 1 (dødsboer, der ikke er skattefritaget)

selv om de vedrører virksomhed(er), som den efterlevende ægtefælle ejer.

Ad c) Afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører efterlevende ægtefælles andel af fællesboet

Det kan have forskellige konsekvenser for den efterlevende ægtefælle, nemlig:

  • Når både afdødes særbo og fællesbo skiftes, vil den efterlevende ægtefælle være omfattet af enten a) eller b).
  • Når kun særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, anses de virksomheder, der tilhører fællesboet, for den efterlevende ægtefælles virksomheder ved den forholdsmæssige fordeling af opsparet overskud, kapitalafkastgrundlag og indskudskonto. Se afsnit C.E.12.4, når særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter skattereglerne om uskiftet bo.

Undtagelse

Når den efterlevende ægtefælle

  • overtager afdødes virksomhed(er)
  • som den efterlevende ægtefælle har drevet sammen med egen virksomhed eller egne virksomheder

kan den efterlevende ægtefælle succedere i de opsparede overskud, der forholdsmæssigt falder på afdødes virksomheder. Så må den efterlevende ægtefælles

  • opsparede overskud
  • kapitalafkastgrundlag og
  • indskudskonto

ikke nedsættes forholdsmæssigt. Se DBSL § 47, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.3.1 om beskatning af den efterlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud med succession