Indhold

Dette afsnit handler om den bindende virkning af forhåndstilkendegivelser afgivet før etableringen af enhedsforvaltningen i 2005.

• Særlige forhold
• Forhåndstilkendegivelser fra de centrale myndigheder
• Forhåndstilkendegivelser fra de regionale skattemyndigheder
• Forhåndstilkendegivelser fra de kommunale skattemyndigheder
• Særligt om godkendelse af forskudsansættelser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Særlige forhold

Retstilstanden om virkningen af en uformel forhåndstilkendegivelse for tiden før etableringen af enhedsforvaltningen er stort set identisk med den ovenfor i afsnit A.A.4.1 til A.A.4.5 beskrevne.

Men man skal være opmærksom på, at myndighedsstrukturen medførte, at de kommunale skattemyndigheder var underlagt en statslig revisionsbeføjelse. Det betød, at tilkendegivelser fra de kommunale skattemyndigheder ofte ikke blev tillagt bindende virkning, idet der blev henvist til revisionsbeføjelsen fra ToldSkat.

Kravet om, at forhåndstilkendegivelsen skal være afgivet af en kompetent myndighed, skal derfor ses i lyset af revisionsbeføjelsen. Se afsnit A.A.4.3.1.

Domspraksis for tiden inden etablering af enhedsorganisationen viser, at retstilstanden under den tidligere myndighedsstruktur var således, at det navnlig var tilkendegivelser fra de centrale skattemyndigheder, en skattepligtig kunne støtte ret under henvisning til forventningsprincippet.

Der vil stadig kunne forekomme tilkendegivelser fra før fusionen, som skal vurderes med henblik på at afgøre, om der foreligger en retsbeskyttet forventning. Under hensyn til områdets dalende aktualitet, er der alene medtaget et begrænset antal afgørelser.

Forhåndstilkendegivelser fra de centrale myndigheder

I en ledende dom fra Højesteret kunne en skattepligtig støtte ret på en tilkendegivelse fra Finansministeriet om, at kursgevinster ikke var skattepligtige. Se UfR 1976, 658 HD. Østre Landsret accepterede, at der kunne støttes ret på det daværende Statsskattedirektorats godkendelse af rentefradrag ved anerkendelse af et andelsprojekts erhvervsmæssige karakter. Se TfS 1994, 477 ØLD.

Forhåndstilkendegivelser fra de regionale skattemyndigheder

Der kan ikke fra domspraksis udledes en tilsvarende mulighed for at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en told- og skatteregion.

Der kunne ikke støttes ret på regionens tilkendegivelse om anvendelse af investeringsfondsmidler. Se TfS 1994, 74 VLD. Se tilsvarende TfS 1993, 420 VLD.

Forhåndstilkendegivelser fra de kommunale skattemyndigheder

Adgangen til at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra den kommunale skattemyndighed er snæver. Der findes flere afgørelser, hvor der ikke kunne støttes ret på en forhåndstilkendegivelse, selvom de øvrige betingelser herfor var opfyldt, idet der blev lagt afgørende vægt på, at de statslige myndigheder havde revisionsbeføjelse.

Domspraksis om tilsidesættelse af kommunale tilkendegivelser

Fra Højesteret findes der ikke praksis, der fastslår, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse fra de kommunale skattemyndigheder under henvisning til, at tilkendegivelsen var fra en underordnet myndighed. Landsretten og Landsskatteretten har derimod i flere tilfælde truffet afgørelse herom.

En skattepligtig ønskede at støtte ret på en tilkendegivelse fra den kommunale skattemyndighed om, at han ikke i henhold til LL § 16, stk. 6, var skattepligtig af rådighed over en lystbåd, der var ejet af hans selskab. Den skattepligtige kunne ikke støtte ret på tilkendegivelsen. Højesteret slog fast, at der ikke forelå en retsbeskyttet forventning, da indholdet var i åbenbar strid med ligningslovens § 16, stk. 6, 1. pkt. Højesteret henviste altså ikke til det forhold, at forhåndstilkendegivelsen var afgivet af en underordnet myndighed. Se SKM2006.553.HR.

Østre Landsret fastslog derimod, at de statslige skattemyndigheders revisionsbeføjelse betød, at der ikke kunne støttes ret på en kommunes udsagn, der var i strid med gældende ret. Se SKM2004.205.ØLR. Tilsvarende Vestre Landsret, der fastslog, at der ikke kunne støttes ret på en ukorrekt kommunal tilkendegivelse om fradrag for ikke forfaldne studielånsrenter. Se SKM2003.396.VLR. På samme måde byretten i SKM2009.9.BR.

Domspraksis hvor der gives medhold - faktisk skøn

Der findes enkelte sager, hvor en skattepligtig har fået medhold i, at der kan støttes ret på en tilkendegivelse fra den kommunale skattemyndighed. Sagerne angår alle forhåndstilkendegivelser om faktisk fordelingsskøn eller lignende, som har betydet, at den skattepligtige ikke har haft anledning til at indsamle den fornødne udgiftsdokumentation.

Der var afgivet en fra en kommunal skattemyndighed om den skønnet fordeling mellem private kørselsudgifter og erhvervsmæssige kørselsudgifter. Østre Landsret slog fast, at der kunne støttes ret på tilkendegivelsen. Se Østre Landsrets afgørelse af 27. november 1981. Tilsvarende Landsskatteretten i TfS 1989, 556 LSR.

Domspraksis hvor der ikke gives medhold - regelanvendelse

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at der ikke kunne støttes ret på en tilkendegivelse, da den ikke vedrørte et faktisk fordelingsskøn men om regelanvendelse. Se TfS 1999, 129 LSR og TfS 1999, 142 LSR.

Østre Landsret traf afgørelse om, at der ikke kunne støttes ret på en tidligere godkendelse fra den kommunale skatteforvaltning af erhvervsmæssig benyttelse af bil uden fremlæggelse af kørselsregnskab. Der blev lagt vægt på, at den tidligere godkendelse ikke beroede på en sådan tilbundsgående prøvelse af grundlaget for ligningen, at de overordnede skattemyndigheders adgang til at omgøre underordnede myndigheders afgørelser var afskåret. Se SKM2003.277.ØLR.

Særligt om godkendelse af forskudsansættelser

Godkendelser af forskudsansættelser kan normalt ikke danne grundlag for en retsbeskyttet forventning, idet de pr. definition har foreløbig karakter. Se TfS 1999, 292. ØLD.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Oversigt over ikke relevante afgørelser

Skemaet viser ikke relevante afgørelser på området: