Offentlighedsloven regulerer kun spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give adgang til aktindsigt. Den enkelte myndighed er derfor ikke afskåret fra efter eget skøn at give aktindsigt i videre omfang, hvis dette ikke strider mod regler om tavshedspligt. Se OFL § 4, stk. 1, 2. pkt.

Anmodninger om aktindsigt i sager eller dokumenter, der kan undtages fra aktindsigt, skal i almindelighed efterkommes, hvis andre personer tidligere efter bestemmelsen i OFL § 4, stk. 1, 2. pkt., har fået adgang til de pågældende sager eller dokumenter.

Det gælder dog ikke, hvis der har været en særlig saglig begrundelse for at give meroffentlighed til bestemte private, og disse saglige hensyn ikke gør sig gældende i forhold til andres anmodninger om aktindsigt.

I de tilfælde, hvor en myndighed ikke på grund af tavshedspligt er afskåret fra at give meraktindsigt, forudsætter et afslag på meraktindsigt, at myndigheden udøver et konkret skøn og afvejer de hensyn som taler for at imødekomme anmodningen, over for de hensyn som taler imod. De hovedhensyn, som er bestemmende for skønsudøvelsen under en sådan afvejning, skal også indgå i et skriftligt afslag på meraktindsigt, jf. forvaltningslovens § 24. Se udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 2009-5-3 om Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt (J.nr. 2009-1997-601).

Udtalelsen er tilgængelig på ombudsmandens hjemmeside www.ombudsmanden.dk.