Indhold
Dette afsnit handler om den særlige kompetenceregel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
- Bestemmelsens anvendelse.
Regel
Selv om Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om et forhold, kan SKAT, af de grunde der er nævnt i SFL § 32, stk.1, ændre forholdet i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af en afgift, hvis den afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen. Se SFL § 32, stk. 3.
Formål
Bestemmelsen udgør en undtagelse til den almindelige kompetenceafgrænsning mellem myndighederne. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at Skatterådet og Landsskatteretten belastes i tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i forhold, som den der efter SFL § 32, kan begrunde fravigelse fra den ordinære frist.
Bestemmelsens anvendelse
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis der foreligger nye oplysninger i forhold til de oplysninger, der har ligget til grund for klageorganets afgørelse og disse nye oplysninger opfylder kriterierne efter SFL § 32, stk. 1. Det er også en forudsætning, at betingelserne i SFL § 32, stk. 2, er opfyldt.