Suspensionen ophører på det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en ændring af det fejlagtige afgiftstilsvar eller den udbetalte godtgørelse.
Det er uden betydning, hvordan SKAT er kommet i besiddelse af oplysningerne, herunder om det er de offentlige myndigheder eller den afgiftspligtige virksomhed og person, der har fremskaffet oplysningerne.
Der løber ikke ved suspensionens ophør en ny 3-års frist. SKAT skal derimod afsende varsel om ændringen inden seks måneder efter at myndigheden er blevet bekendt med det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist. Se SFL § 32, stk. 2.
Se også
Afsnit A.A.9 om forældelse af skattekrav.