SKAT kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Se SFL § 32, stk. 2, 2. pkt.
SKAT træffer afgørelse i 1. instans om dispensation efter SFL § 32, stk. 2.
Det beror på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den afgiftspligtiges eller den godtgørelsesberettigedes forhold, om der kan gives dispensation fra 6-måneders fristen.
Der findes ingen offentliggjorte afgørelser om denne dispensationsmulighed, men et potentielt anvendelsesområde er tilfælde, hvor genoptagelse er begrundet i ansvarspådragende myndighedsfejl.
Se også
Afsnit A.A.8.2.3.11 om dispensation fra 6-måneders fristen