Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan der vælges en eller flere syns- og skønsmand/mænd.

Afsnittet indeholder:

• Valg af syns- og skønsmand/mænd

• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Valg af syns- og skønsmand/mænd

Rekvirenten samt skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om valg af syns- og skønsmand. Enhver af parterne kan indstille til retten, hvem der bør udpeges som syns- og skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af syns- og skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

Opnås der enighed mellem parterne meddeles dette til byretten, der herefter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19 udmelder en eller flere syns- og skønsmænd.

Opnås der ikke enighed mellem parterne, træffer byretten afgørelse. Retten foretager i den forbindelse en samlet vurdering af, hvem der er bedst egnet til at foreslå en syns- og skønsmand, der er både kvalificeret og uvildig.

SKAT kan både som rekvirent og som skønsindstævnt komme med indstillinger til byretten om valg af syns- og skønsmand og komme med forslag til syns- og skønstemaet. Herudover vil SKAT være repræsenteret under besigtigelsen og under eventuelle retsmøder.

Retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af syns- og skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

I praksis anmodes en brancheorganisation om at pege på en person, som er egnet som syns- og skønsmand. Henvendelsen til brancheorganisationen skal ske i enighed, hvis den ikke er besluttet af retten.

Byrettens afgørelse om syns- og skønsmand kan kæres til landsretten.

Eksempel 1: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer valgt frem for anden brancheorganisation

SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand. Se SKM2009.774.VLR.

Eksempel 2: Københavns Universitet valgt i sag om fritidslandbrug

Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Se også SKM2007.565.BR.

Eksempel 3: Dansk Handel & Service valgt i sag om størrelse på direktørløn (købmandsforretning)

I en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning bestemte landsretten, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller blandt andet fordi sagsøgeren var medlem af denne organisation. Se SKM2005.205.VLR.

Eksempel 4: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut valgt i sag om stutteri

Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2005.116.VLR.

Eksempel 5: Ensidigt indhentet forslag til syns- og skønsmand afvist

En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand. Se TfS1999.686.VL.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: