A-indkomstEfter KSLbek. § 18, nr. 22, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4. Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf. KSLbek. § 21, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal indeholdelse ske på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. For særlige køretøjer, hvor beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den omtalte bestemmelse i KSLbek.

Miljøtillæg

Fra og med 2010 tillægges værdien af fri bil et miljøtillæg, jf. LL § 16, stk.4. Tillæget er på samme størrelse som ejerafgiften eller vægtafgiften for den pågældende bil. Der medregnes dog ikke udligningstillægget på diselbiler, ligesom eventuelt privatbenyttelsestillæg heller ikke medregnes. Størrelsen af de to tillæg, som kan fratrækkes ejerafgiften mv. fremgår af opkrævningen vedrørende ejerafgift mv. som bilens ejer modtager. Miljøtillægget beregnes for den periode, hvor bilen beskattes som fri bil. 

For særlige køretøjer, hvor beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den omtalte bestemmelse i KSLbek. se SKM2008.456.SR, hvor dette blev fastslået. Der blev ved afgørelsen lagt til grund, at der var tale om et særligt køretøj, men der blev ikke taget stilling til, om de ansatte var skattepligtige af værdien af anvendelsen af køretøjet til genoptræning efter en arbejdsskade.

Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.

AM-bidrag Ifølge AMBL § 8, stk. 1, litra b, skal der betales AM-bidrag af værdien af privat anvendelse af bil, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Grundlaget for indeholdelsen af AM-bidraget udgøres af de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMFLbek. § 9.

Opgørelse og indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som opgørelse af og indeholdelse i anden bidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne bidragspligtige indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den bidragspligtige indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Bidrag, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves for bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, særskilt af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, jf AMBLbek. § 9.

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidragA-skat og AM-bidrag skal indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.

Hvis perioden, hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan arbejdsgiveren ved den førstkommende lønberegning efter denne periode undlade at beregne værdi af fri bil for én måned og dermed undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag . Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt i en måned og får han ligeledes fri bil til rådighed hos den nye arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal som udgangspunkt også beregne værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om den tidligere arbejdsgiver har indeholdt A-skat og AM-bidrag for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.

Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed, skal der kun indeholdes A-skat og AM-bidrag af forskelsbeløbet i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil til rådighed, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag af den fri bil i tiltrædelsesmåneden.

Rådighed for privat kørselDet er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Se SKM2009.292.SR, hvor Skatterådet fandt at en hovedaktionær ikke kan fraskrive sig privat rådighed over en firmabil i perioder ved at stilstandsforsikre bilen. Hvis den i hele måneder blev afregistreret og nummerpladerne blev afleveret til SKAT/motorkontoret, havde den skattepligtige ikke rådighed over bilen. På tilsvarende måde i SKM2009.293.SR. I SKM2009.314.SR blev resultatet det samme. Der var dog her tale om adskillige biler, og det blev her fremævet, at der ved det bindende svar ikke var taget stilling til, om der var en erhvervsmæssig begrundelse for at have bilerne i virksomheden. Der var derfor ikke taget stilling til, om der var grundlag for at beskatte alle selskabets udgifter vedrørende bilerne som yderlig løn eller udlodning.

Firmabil på gule pladerAnsatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. I den forbindelse accepteres det, at der lejlighedsvis køres mellem bopælen og det faste arbejdssted. Det accepteres også, at køretøjet anvendes til kørsel i forbindelse med spisning, eller afhentning af mad i forbindelse med arbejdet inden for arbejdstiden, ligesom det er lovlig kørsel, hvis køretøjets chauffør af arbejdsgiveren er blevet pålagt at hente en kollega, dog modsætningsvis ikke hvis chaufføren af egen drift som en privat tjeneste foretager denne kørsel, se nærmere herom i SKM2009.177.SKAT. Ved lovlig kørsel forstås også kørsel ud over 60-dages-reglen mindre end en gang ugentlig. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren har lejet firmabilen, og lejemomsen trækkes fra fuldt ud. Tilsvarende gælder offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.

For biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, finder LL § 16, stk. 4 om beskatning af fri bil ikke anvendelse, hvis bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Er bilen indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere og er momsen er fradraget i forbindelse med anskaffelsen, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, finder LL § 16, stk. 4 om beskatning af fri bil ikke anvendelse, jf. LL § 16, stk. 4, pkt. 11. Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Der kan også være tale om en overtrædelse af reglerne i SKL.

Særlige køretøjer Der er køretøjer, der ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder fx lastvogne, kranvogne, og andre specialkøretøjer. Se SKM2006.481.HR, hvor Højesteret fandt at en pick-up var egnet til privat benyttelse. Højesteret henså herved til, at der i bilen foruden førersædet var et passagersæde, at skatteyderens udstyr, herunder trykluftsbeholder, kunne spændes fast i bilens varerum, og at bilen i øvrigt ikke var særligt indrettet. Se endvidere SKM2008.354.SKAT, der bl.a indeholder en vejledning vedrørende særlige køretøjer, herunder beskrivelse af hvilke momenter man eksempelvis kan lægge vægt på ved vurderingen af om et køretøj er uegnet til at træde i stedet for en privat bil pga. indretning mv. Der er også vedhæftet foto af en række biler som eksemplifikation.

Særlige køretøjer som fx lastvogne, kranvogne, og andre specialkøretøjer, der anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4, hvis de anvendes til privat kørsel. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, men eventuel privat kørsel i et sådant køretøj beskattes efter LL § 16, stk. 3, der ikke er omfattet af bestemmelsen i KSLbek. § 18 , nr. 22.

TilkaldevagtSe LV A.B.1.9.2. Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel. Det er dog en betingelse, at tilkaldene ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere midlertidige arbejdspladser se SKM2009.177.SKAT. Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke som reel. Den ansatte skal i rådighedsperioden endvidere være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Den ansatte skal fx kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Den ansatte skal endvidere være afskåret fra at anvende bilen til private formål og arbejdsgiveren skal føre kontrol hermed, jf. SKM2006.481.HR

Opgørelse af bilens værdiDen skattepligtige værdi af bil til rådighed fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. Bilens værdi sættes dog til mindst 160.000 kr.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.

Se nærmere LVA A.B.1.9.2.

Værdien, der lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.

For nye biler og for biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Landsskatteretten har i SKM.2002.585.LSR fastsat værdien af en mere end 3 år gammel fri bil til 75 pct af nyvognsprisen, idet der blev set bort fra et mellemliggende salg mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Se endvidere SKM2005.86.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedr. en bil, der af et selskab var stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten har herved bl.a. henset til, at der gennemføres en omregistrering af bilen, at der er indgået en skriftlig leasingaftale, der efterleves, samt at bilen efterfølgende videresælges til trediemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten finder, at sagen herved adskiller sig fra SKM2002.585.LSR.

Ved værdiansættelsen af biler, der ikke er indregistreret her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter LL § 16, stk. 3 eller 4.

Treårsreglen er fraveget for hyrevogne, der af firmaet er erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler". Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund til bedømmelse af, hvornår bilen er indregistreret første gang.

Der er mulighed for at fastsætte priserne på nye biler individuelt.

Den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt., jf. TfS 1996, 724 (TSS).

Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Registreringsafgiften beregnes nu som hovedregel af salgsprisen. Der er fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal indeholde en mindsteavance for forhandleren, og importøravancen må ikke være negativ. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance, jf. LBK nr. 305 26/03/2007, § 8, stk. 1. (om registreringsafgift af motorkøretøjer).

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende regulering. Se også TfS 1998, 713, hvor den bil, der skulle værdiansættes, tidligere var udført til England og indregistreret på grænseplader uden moms og registreringsafgift. Da bilen blev hjemtaget her til landet anerkendte LSR, at værdiansættelsen af fri bil blev ansat skønsmæssigt med udgangspunkt i bilprisen for en tilsvarende bil.

Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996, 487 (TSS). Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter arbejdsgiverens erhvervelse af bilen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for beregning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren og LSR anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen, jf. TfS 1999, 32.

Betaler den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet, jf. kendelse gengivet i TfS 1997, 658, hvor LSR udtalte, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv anvender til fx køb af benzin til firmabilen, kan således ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsætter derfor en kontant indbetaling til arbejdsgiveren. Se ligeledes Told- og Skattestyrelsens udtalelse gengivet i TfS 1996, 488.

Normalt tilbehør Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler. Uden for falder særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil, telefax, diktafon og lign.Told- og Skattestyrelsen har nærmere præciseret begrebet normalt tilbehør, jf. TfS 1996, 487 TSS. Styrelsen udtalte, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, medregnes alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr til beregningsgrundlaget for fri firmabil, jf. endvidere SKM2007.146.LSR . Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. I registreringsafgiftsmæssig henseende indrømmes der et fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke yderligere beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil. Beregningsgrundlaget vil i et sådant tilfælde fortsat være nyvognsprisen.

Lejet/leaset bilLL § 16, stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som firmaet ejer, men også på biler, som firmaet har lejet (leaset). Stiller firmaet en lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter LL § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. Landsskatteretten har i SKM2006.763.LSR fastslået, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil i en leaset bil var leasingselskabets fakturapris, uanset at den afveg fra den almindelige listepris.

LSR har i en kendelse fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end 3 år efter første indregistrering. Der var tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme person. LSR lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var således ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet, jf. TfS 1997, 183.

Anderledes i SKM2003.589.LR, hvor et selskab påtænkte at overdrage en mere end 3 år gammel bil til et af de to holdingselskaber, som ejede henholdsvis 40% og 60% af selskabet. Bilen, der var stillet til rådighed for selskabets direktør, skulle herefter leases tilbage til selskabet. Spørgsmålet var, om markedsværdien på overdragelsestidspunktet kunne anvendes ved fastsættelsen af værdi af fri bil for direktøren. Ligningsrådet svarede, at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, efter sit formål skal anvendes således, at en bil skal anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren første gang erhvervede eller leasede den pågældende bil. Bilen, der oprindeligt var anskaffet af det ene holdingselskab, var overdraget til selskabet ved skattefri tilførsel af aktiver pr. 1. januar 2001. Hvis direktøren fik stillet bilen til rådighed som led i en ansættelsesaftale med dette holdingselskab, skulle værdi af fri bil fastsættes på grundlag af holdingselskabets oprindelige anskaffelsestidspunkt i august 2000.

I SKM2002.585.LSR blev der bortset fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Se endvidere SKM2005.86.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedr. en bil, der af et selskab var stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten har herved bl.a. henset til, at der gennemføres en omregistrering af bilen, at der er indgået en skriftlig leasingaftale, der efterleves, samt at bilen efterfølgende videresælges til trediemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten finder, at sagen herved adskiller sig fra SKM2002.585.LSR.

►Se SKM2010.147.SR, hvor Skatterådet kunne bekræfte, at en spiltleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.◄

Bil med chaufførPrivat kørsel i en firmabil, der føres af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 18 , eller AMBL § 8, stk. 1, litra a eller b. Er der tale om kørsel mellem hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten for kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9 C, stk. 6.

Lejlighedvis kørsel Ligningsrådet har godkendt, at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte iøvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Det var i afgørelsen lagt til grund, at medarbejderen forpligter sig til at føre regnskab over de kørte kilometer. I den forbindelse skal medarbejderen udfylde det udleverede kørselsregnskab, som vedrører bilen, jf SKM2003.13.LR. Skatterådet har i SKM2006.90.SR fastsat lejlighedsvis kørsel til højst 25 gange om året.

Udbytte - bil til rådighedEn hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 4. Se dog SKM2009.314.SR, der var tale om, at der blev stillet adskillige biler til rådighed, hvor hovedaktionæren kun skulle beskattes af efter LL § 16, stk. 4 i de perioder, hvor bilerne var indregistreret, og det blev her fremævet, at der ved det bindende svar ikke var taget stilling til, om der var en erhvervsmæssig begrundelse for at have bilerne i virksomheden. Der var derfor ikke taget stilling til, om der var grundlag for at beskatte alle selskabets udgifter vedrørende bilerne som yderlig løn eller udlodning. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag. Hovedaktionæren skal betale bidrag af værdien af den fri bil. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMBL § 8, stk. 1, litra g og § 11, stk. 8. Biler indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af bil, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.

Se nærmere LVA A.B.1.9.2. vedørende bl.a. dagsbeviser.