|
►Ansatte, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige af værdien heraf. Værdien ansættes til et beløb svarende til den almindelige privatudgift skønsmæssigt ansat med udgangspunkt i markedsværdien.◄
.► I SKM2010.162.SKAT har SKAT angivet nogle vejledende værdier, der giver en tommelfingerregel for, hvornår tilskuddet er skattepligtigt for medarbejdere, og der er indberetnignspligt for arbejdsgiveren.◄
►Af meddelelsen fremgår det, at hvis kantinen serverer gængs standardmad og -drikke, er det SKATs opfattelse, at godet kan betragtes som uden væsentlig værdi, så der ikke er noget at beskatte, hvis medarbejderen (som minimum) betaler følgende beløb for maden:◄
►
- Et standardmåltid excl. drikkevarer: 15 kr. (incl. moms)
- Et standardmåltid incl. drikkevarer: 20 kr. (incl. moms)
◄ ►Ved et standardmålltid forstås fx typisk 3 almindelige stykker mad f.s.v. angår smørrebrød. Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende pris for maden tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.◄
Hvornår kan de vejledende
værdier bruges?►Som det fremgår er værdierne kun vejledende. Dvs. at hvis det kan godtgøres, at den faktisk kostpris er lavere end de 15/20 kr. pr. måltid, kan maden sælges til kostpris uden at det medfører beskatning for medarbejderen. Endvidere betyder det, at hvis der er tale om luksusmad, vil de vejledende værdier ikke kunne anvendes, og der må foretages en konkret vurdering af madens værdi. ◄
►De vejledende værdier kan ikke bruges som udgangspunkt for beregningen af den skattepligtige værdi, i tilfælde hvor medarbejderen betaler mindre beløb. Fx hvis medarbejderen betaler 10 kr. for et standard måltid med drikkevarer, kan den skattemæssige værdi ikke beregnes som: den vejledende værdi (20 kr.) - egenbetaling (10 kr.) = skattemæssig værdi (10 kr.). Her må der istedet foretages en konkret skønsmæssigt værdiansættelse af maden markedsværdi.◄
►Maden kan godt være leveret udefra af en ekstern leverandør, forudsat at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder. Dvs. at det er kokken/cateringfirmaet, der har bestemt, hvad der serveres og maden stilles frem på en skranke for en flerhed af ansatte. Hvis den enkelte medarbejder fx ved afkrydsning bestiller sin egen mad, er det ikke opfattet som en kantineordning, og de vejledende værdier finder derfor ikke anvendelse.◄
►Ved fastsættelsen af de vejledende værdier er der taget hensyn til, at maden ikke er en del af lønnen, som det fx er tilfældet, når der ydes fri kost som led i ansættelsen. For ansatte, der er omfattet af anvisningen vedrørende normalværdien af kost og logi, jf. BEK 1487 af 10. november 2009 er værdien af et måltid ansat til 35 kr. pr. dag, jf. nærmere om normalværdien af kost og logi i afsnit A.B.1.9.11. De ovenfor beskrevne vejledende værdier, gælder også for ansatte, der er omfattet af denne anvisning vedrørende normalværdien af kost og logi (bla. hotel- og restaurationspersonale), men som betaler for kantinemaden i en almindelig kantineordning.◄
►Hvis kantinetilskuddet indgår i lønfastsættelsen, kan de vejledende værdier ikke anvendes. Lønnen skal være den samme, uanset om den ansatte spiser kantinemad eller selv har mad med. De vejledende værdier kan følgelig ikke anvendes, hvis de ansattes anvendelse af kantineordningen modsvares af en nedgang i kontantlønnen. Ved nedgang i kontantlønnen vil godet ikke længere være at opfatte som et led i almindelig personalepleje, og vil derfor ikke være skattefrit.◄
►Eksemplet på afgørelser vedrørende kantineordniger, se SKM2010.282.SR og SKM2010.426.SR.◄
Ansatte, der helt eller delvis vederlagsfrit får udleveret spisekuponer fra deres arbejdsgivere til benyttelse på restaurationer og lignende, anses for skattepligtige af et beløb svarende til spisekuponernes pålydende værdi med fradrag af egen betaling. |