Klagen vedrører modregning i klagerens overskydende skat for klagerens ægtefælles restskat.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren og hendes ægtefælle har været gift og samboende siden den 20. marts 2004.
Ægtefællerne har den 11. juli 2005 fået lyst ægtepagt om fuldstændig særeje.
Den 27. november 2008 blev der foretaget forgæves udlæg hos klagerens ægtefælle for følgende restancer:
|
Restskat 2005 |
39.642 kr. |
|
Gebyr |
1.000 kr. |
|
Retsafgift |
490 kr. |
|
I alt |
41.132 kr. |
Klagerens årsopgørelse for 2007 udviste en overskydende skat på 20.340 kr.
Skattecentret har ved modregningsmeddelelse af 2. december 2008 foretaget modregning i klagerens krav på overskydende skat på 20.340 kr. Det fremgår af modregningsmeddelelsen, at den overskydende skat er anvendt til delvis dækning af klagerens ægtefælles restskat for 2005. Modregningserklæringen er uden adresse og navn, men klagerens og ægtefællens CPR-nr. fremgår.
Klageren har ved brev af 9. januar 2009 til skattecentret påklaget den af skattecentret foretagne modregning til Landsskatteretten. Klagen var vedlagt modregningsmeddelelsen.
Skattecentrets afgørelse
Der er foretaget modregning i klagerens overskydende skat for ægtefællens restskat for indkomståret 2005.
Modregningen er foretaget i henholdt til kildeskattelovens § 72, stk. 3, jf. lov nr. 346 af 18. april 2007.
Skattecentret har efter genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt den foretagne modregning.
Skattecentret har i en udtalelse til Landsskatteretten anført, at modregningsmeddelelsen er uden adresse, idet klageren var flyttet til udlandet. I forbindelse med at klageren via e-mail rykkede for udbetalingen af den overskydende skat, blev modregningsmeddelelsen fremsendt til klageren via e-mail den 6. januar 2009.
Der er lovhjemmel i kildeskattelovens § 72, stk. 2 og 3, til at modregne klagerens overskydende skat i ægtefællens skatterestance.
En ægtepagt/særeje er ikke en hindring for, at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skat, jf. UfR 1982.350 H.
Klagerens påstand og argumenter
Klageren har fremsat påstand om, at modregningen i overskydende skat for indkomståret 2007 ophæves.
Klageren har anført følgende:
At den uadresserede modregningserklæring ikke er modtaget fra SKAT, samt at SKAT ikke har kunnet fremlægge dokumentation herfor, udover at SKAT oplyser at have sendt modregningserklæringen til en usikker e-mail konto.
At den modregnede ydelse formentlig vedrører ægtefælles A-skat, dette fremgår ikke tydeligt af opgørelsen.
At der ikke er/bør være praksis for modregning i A-skat hos ægtefælle.
At der er indgået aftale om fuldstændig særeje og adskillelse af økonomi samt bodeling ved lyst ægtepagt.
At retsvirkningslovens § 25 fastslår, at en ægtefælle kun hæfter for de forpligtelser, der påhviler den pågældende, hvad enten de er opstået før eller under ægteskabet, og kun med sin egen bodel og eventuelt særeje.
At fuldstændigt særeje medfører, at parternes formueforhold ikke berøres af, at ægteskab indgås. Hver af parterne betragtes som et selvstændigt økonomisk subjekt.
At den ene ægtefælle som følge heraf ikke kan råde over de aktiver, der tilhører den anden ægtefælles bodel, og der kan derfor ikke ske pantsætning af eller foretages udlæg i den anden ægtefælles aktiver.
Kreditorer og SKAT kan udelukkende retsforfølge i skyldnerens egne aktiver. Ifølge princippet i retsvirkningslovens § 16 kan en ægtefælle råde over alt, hvad den pågældende selv har indbragt i ægteskabet og har anskaffet under ægteskabet. Det vil sige, at den pågældende ægtefælle kan sælge, bortgive, pantsætte eller på anden måde overdrage alle de aktiver, den pågældende råder over. SKAT bryder derfor retsvirkningslovens § 16 ved at kræve klagerens overskydende skat modregnet i ægtefællens restskat for 2005, og i særdeleshed efter at klageren overfor SKAT har nægtet godkendelse af transporterklæring.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Klageren har ubestridt modtaget skattecentrets modregningsmeddelelse formentligt pr. e-mail den 6. januar 2009. Tidspunktet for modtagelse af denne meddelelse har alene betydning for beregning af klagefristen og kan derfor ikke medføre, at afgørelsen om at foretage modregning er ugyldig.
Den på afgørelsestidspunktet gældende kildeskattelovs § 72 (nu § 12 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige) har følgende ordlyd:
"§ 72. Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter mv. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
Stk. 2. Er udlæg forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der til hører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde.
Stk. 3. Skattebeløb, for hvilke der efter stk. 2 kan foretages udlæg i ægtefællens ejendele, kan modregnes i udbetaling til ægtefællen af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter § 55."
§ 72, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 346 af 18. april 2007. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for overskydende skat, der vedrører indkomståret 2007 og senere, jf. lovens § 12.
Ifølge lovbemærkningerne til § 72, stk. 3, jf. lovforslag nr. 144 fremsat den 31. januar 2007, er modregning i udbetaling af overskydende skat m.v. betinget af, at betingelserne for at foretage udlæg, jf. kildeskattelovens § 72, stk. 2, er opfyldt. Det er således en forudsætning for modregning, at ægtefællerne er samlevende på modregningstidspunktet. Endvidere er det en betingelse, at restancer, for hvilke der sker modregning, vedrører indkomstår, hvori samlivet har bestået.
Der er ikke i loven eller forarbejderne hertil belæg for at antage, at § 72, stk. 3, alene skulle finde anvendelse for så vidt angår ægtefæller, der har formuefællesskab, jf. således også Højesterets dom gengivet i UfR 1982.350 H, vedrørende den udlægsadgang, der følger af kildeskattelovens § 72, stk. 2.
Modregningsadgangen er endvidere ikke betinget af samtykke fra den skattepligtiges ægtefælle.
Henset til, at udlæg forgæves er forsøgt hos klagerens ægtefælle, og at ægtefællerne var samlevende på såvel modregningstidspunktet som i de indkomstår klagerens ægtefælles skatterestance vedrører, er det med rette, at skattecentret har foretaget modregning i klagerens overskydende skat til dækning af klagerens ægtefælles restskat for 2005.
Skattecentrets afgørelse stadfæstes derfor.