KGL § 24 omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta. Endvidere gælder reglen for alle fysiske personer og dødsboer, herunder pengenæringsskattepligtige personer og dødsboer.

Efter KGL § 24 er gevinst på gæld som en debitor opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) eller en gældssanering ikke skattepligtig.

Ved tvangsakkord og frivillig akkord gælder skattefritagelsen dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D (ændringen vedr. selskabsskattelovens § 31 D har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere). Det vil sige, at skattefritagelsen kun omfatter den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for en fordel af økonomisk værdi og vil være skattepligtig for debitor.

I TfS 2000, 822 LSR havde skatteyder i forbindelse med overdragelse af anparter i et kommanditselskab opnået fritagelse for en del af restgælden for anparterne. Landsskatteretten fandt, henset til debitors indkomst- og formueforhold, samt at fordringen ikke var forfalden på gældseftergivelsestidspunktet, at skatteyder havde haft betalingsevne til at fortsætte som deltager i kommanditselskabet. Fordringen var herefter nedskrevet til en lavere værdi end fordringens reelle værdi på gældseftergivelsestidspunktet, hvorefter gældseftergivelsen var skattepligtig, jf. den dagældende KGL § 6 A.

I ►SKM2010.42.BR◄ fandt byretten, at et lån på 4 mio. kr. på særlige vilkår til køb af aktier, hvor der skete frigørelse for gælden ved at aktierne sælges for 1 kr., ikke kunne anses for en frivillig akkord, idet en frivillig akkord er en aftale om, at debitors gæld eftergives helt eller delvist. Pga. de særlige vilkår blev gælden indfriet som aftalt. Debitor (et selskab) var herefter skattepligtig af gevinst på gæld.

Samlet ordningSpørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i PSL § 13 a, stk. 5. Efter PSL § 13 a begrænses en debitors adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med en tvangsakkord, en gældssanering og en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer (frivillig akkord).

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i PSL´s og KGL´s forstand. Spørgsmålet om hvornår der foreligger en aftale afgøres efter de almindelige regler herom, herunder om suspensive aftaler. En akkordaftale kan f.eks. foreligge, selvom en enkelt kreditor for sit vedkommende ikke ønsker at indgå i akkorden eller kun på visse betingelser ønsker at indgå i en akkord. Gælder akkordaftalen derimod efter sit indhold ikke, medmindre alle kreditorer indgår i aftalen, kan aftalen ikke anses for indgået, før den sidste kreditor har meddelt at ville indgå heri. I SKM2001.129.LR blev et ægtepars økonomiske forhold vurderet under ét, da de havde modtaget et samlet tilbud fra deres kreditorer. Ligningsrådet tiltrådte, at den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 pct. af parrets samlede usikrede gæld, ikke skulle beskattes, jf. KGL § 24.

Der er tale om en samlet ordning, når følgende er opfyldt. Ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav, jf. TfS 2000.605.ØLR og SKM2001.179.DEP.

I SKM2007.677.SR fandt Skatterådet, at en debitors næststørste og tredjestørste kreditors fordringer, der udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld, ikke kunne betragtes som småkrav.

►I det bindende svar SKM2010.303.SR blev en aftale mellem debitor og kreditor anset for at være en samlet ordning omfattet af KGL § 24. Kreditor var den eneste usikrede kreditor. Debitor og kreditor var ikke enige om gældens størrelse, men ville indgå en aftale til fuld og endelig afgørelse vedr. gældsforholdet. Debitor havde dog anerkendt, at gælden udgjorde ca. 30.000.000 kr.
Aftalen indebar, at debitor månedligt skulle betale 4.000 kr. indtil han fyldte 70 år, at kreditor skulle have transport i salgssummerne (helt eller delvist) for debitors aktiver, bl.a. 350.000 kr. vedr. debitors ejendom i Danmark og hele salgssummen fra en timesharelejlighed, der ifølge aftalen skulle sælges. Desuden skulle kreditor have uigenkaldelig transport i debitors krav på overskydende skat for indkomståret 2006, der udgjorde et betydeligt beløb (anslået ca. 30.000.000-32.000.000 kr.). Endelig var  det oplyst, at debitor ikke havde udsigt til store fremtidige formueforøgelser.
Henset til de ovennævnte omstændigheder, og til at debitor ikke kunne betale større beløb end aftalt i ovennævnte aftale, fandt Skatterådet, at aftalen var en samlet ordning omfattet af KGL § 24, hvor gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end værdien for kreditor.◄
  

Der henvises i øvrigt til LV Erhvervsdrivende afsnit E.L.2.

Eftergivelse af gæld, der falder udenfor KGL § 24 I tilfælde, hvor gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering falder uden for KGL § 24 - f.eks. ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor - afhænger den skattemæssige behandling af, om der er tale om gæld i danske kroner, fremmed valuta eller gæld i pengenæring.

Gevinst på gæld i danske kroner behandles i så fald efter KGL § 21. Se om denne bestemmelse under afsnit A.D.2.7.1.

Gevinst på gæld i fremmed valuta, der ikke er omfattet af § 24, behandles efter hovedreglen i KGL § 23, hvorefter personer (og dødsboer) generelt er skattepligtige af gevinst på gæld i fremmed valuta. Gevinsten vil således være skattepligtig. Praksis efter SL for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord og gældssanering er i denne sammenhæng uden betydning. Om KGL § 23 se under afsnit A.D.2.8. Gevinst på gæld i pengenæring, der ikke er omfattet af § 24, behandles efter reglen i KGL § 19, hvorefter pengenæringsdrivende er generelt skattepligtige af kursgevinster på gæld. Gevinsten vil således være skattepligtig. Praksis efter SL for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord og gældssanering er i denne sammenhæng uden betydning. Se om KGL § 19 i afsnit A.D.2.9.