Fradraget gælder som et alternativ til det almindelige opfyldningsfradrag.
Loftet på 100.000 kr. for fradrag for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter, der er indført ved lov nr. 412 af 29. maj 2009, omfatter først selvstændigt erhvervsdrivende fra 2015. Se ændringslovens § 3, stk. 13. Uanset loftet kan selvstændigt erhvervsdrivende derfor til og med indkomståret 2014 foretage fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed på ratepension og ophørende livrenter. I dette beløb fragår dog fradrag for præmier og bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, som foretages med hjemmel i 30 pct.'s reglen, der fortsat gælder for indskud på sådanne pensionsordninger. De pågældende selvstændigt erhvervsdrivende har ved siden af de 30 pct. bortseelsesret for en arbejdsgivers indskud på en ratepension eller ophørende livrente på op til 100.000 kr.
Som eksempel antages, at en selvstændigt erhvervsdrivende med et overskud på 400.000 kr. har foretaget et indskud på 150.000 kr. på en ratepensionsordning. Der vil som udgangspunkt kunne fratrækkes 1/10 af beløbet, dvs. 15.000 kr. i det pågældende indkomstår. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan alternativt foretage opfyldningsfradrag op til 46.000 kr. (2010- samt 2009-niveau). Endelig vil der efter de nye regler være endnu en mulighed, nemlig at foretage fradrag med 120.000 kr., svarende til 30 pct. af overskuddet. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende fratrækker 120.000 kr., vil de resterende 30.000 kr. kunne ►1) udbetales uden afgiftsmæssige konsekvenser 2) overføres til eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger (bortset fra en ophørende livrente) 3) blive stående på ordningen uden fradragsret. Bliver det overskydende beløb på 30.000 kr. stående, vil det ikke blive beskattet ved udbetaling, idet der ikke er givet fradrag for beløbet og skatteyderen kan dokumentere, at der ikke er givet fradrag.◄
►Dette gælder også for skattepligtige, der i indkomståret 2009 har foretaget fradrag med hjemmel i 30 pct.`s reglen. Se § 12, nr. 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009. Som eksempel antages, at en selvstændig erhvervsdrivende har et overskud i virksomheden for 2009 på 1 mio. kr. Overskuddet foreligger først endeligt opgjort den 1. april 2010. Der foretages et indskud på 1,5 mio. kr. den 15. december 2009. Fradraget efter 30 pct.`s-reglen udgør 300.000 kr., og det overskydende ikke-fradragsberettigede beløb, der kan tilbagebetales efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, udgør dermed 1,2 mio. kr.◄
Overskuddet af virksomheden beregnes før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Denne afgrænsning af overskud findes ligeledes andre steder i skattelovgivningen, f.eks. i etableringskontoloven.
Indkomst ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven indgår ikke i opgørelsen af overskuddet. Kvoter og betalingsrettigheder indgår med virkning fra 1. januar 2005 ikke i opgørelsen af overskuddet, jf. lov nr. 1386 af 20. december 2004, som er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. Derimod medregnes fortjenester ved afståelse af driftsmidler i grundlaget for 30 pct.-fradraget, hvilket også gælder i det indkomstår, hvor virksomheden ophører. Det bemærkes, at næringsdrivende inden for handel med fast ejendom ikke er afskåret fra at benytte 30 pct.-fradraget, da deres fortjenester ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Skatterådet har i et bindende svar SKM2006.182.SR svaret ja til, at genvundne afskrivninger vedr. bygninger og staldinventar ved salg af landbrugsejendom kan indgå i beregningsgrundlaget for det særlige opfyldningsfradrag for selvstændig erhvervsdrivende.
En særlig situation opstår, hvis to ægtefæller driver en virksomhed sammen, og den medhjælpende ægtefælle modtager en overførsel efter KSL § 25 A, stk. 3 (se nærmere afsnit A.A.4.5.2), se følgende eksempel:
Eksempel
Fradraget på 30 pct. beregnes før fradrag af konjunkturudligning, jf. PBL § 18 stk. 5, 4. pkt. I den forbindelse lagde ToldSkat ikke vægt på, at fradrag af konjunkturudligning ifølge LV afsnit E.G.3.2.3 opgøres før overførsel til medhjælpende ægtefælle. ToldSkat fandt i stedet, at den medhjælpende ægtefælle må have mulighed for at indskyde på sin ratepensionsordning m.v. med indtil 30 pct. af den overførte del af overskuddet.
Den ægtefælle, der driver virksomheden, kan således alene beregne opfyldningsfradraget på 30 pct. af det resterende beløb efter overførslen.
Opfyldningsfradraget vil derfor udgøre følgende beløb for hver af ægtefællerne:
Den daværende Told- og Skattestyrelse valgte efter samråd med Departementet den løsning, at ægtefælle 1's anvendelse af reglerne om konjunkturudligning ikke får indflydelse på beregningen af ægtefælle 2's fradrag. Hele konjunkturudligningsbeløbet lægges derfor til ægtefælle 1's overskud af virksomhed.
Det bemærkes, at hvis den medhjælpende ægtefælle har en lønmodtageraftale, eller ægtefællerne foretager fordeling af virksomhedens overskud efter KSL § 25 A, stk. 8, anvendes de normale regler for pensionsordninger for lønmodtagere henholdsvis selvstændige. Lønmodtagere med en selvstændig virksomhed som bierhverv har ligeledes mulighed for at anvende reglen.
Det særlige opfyldningsfradrag beregnes dog kun af indtægten fra den selvstændige virksomhed. Hvis en person f.eks. har lønindkomst på 500.000 kr. og overskud af selvstændig virksomhed på 10.000 kr., vil der alene kunne indskydes 3.000 kr. efter det særlige opfyldningsfradrag. Da det særlige opfyldningsfradrag i denne sitatuation er lavere end det normale opfyldningsfradrag, vil skatteyderen mest fordelagtigt kunne foretage indskud efter det normale opfyldningsfradrag.