Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten minus de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.

SL § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Efter SL § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser, f.eks. virksomhed som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller en gave.

Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning af eksempler på skattepligtige erhvervelser.

Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller et andet aktiv af økonomisk værdi.

►SKM2010.404.ØLR. (Appelleret til Højesteret). Under trussel om politianmeldelse formåede et holdingselskab at få X til at overdrage en aktiepost til selskabet for et beløb, der kun udgjorde ca. 10 % af aktiernes reelle værdi. Herved opnåede holdingselskabet en økonomisk fordel, som var skattepligtig indkomst for selskabet i medfør af SL § 4. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at selskabet og X var uafhængige parter med modstående interesser.◄

SKM2008.706.ØLR ►(Appelleret til Højesteret)◄ (tidligere instans SKM2006.466.LSR). Transferindtægter, der knyttede sig til salg af spillerrettigheder kunne ikke anses for indtægter ved "salg af ejendele" i SL § 5, litra a´s forstand, men måtte anses for indtægter, der var skattepligtige efter SL § 4. Transferudgifter kunne afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a.

SKM2004.259.HR. Højesteret fandt, at udlodning fra Fondsbørsvekselerernes Garantiforening under afvikling var skattepligtig i medfør af SL § 4.

SKM2003.364.ØLR. Skatteyderen havde bevisbyrden for, at et beløb på 1.339.998 kr., som var afregnet til ham, skulle anses som vederlag for aktier og ikke som betaling for en konsulentlignende ydelse. Skatteyderen kunne ikke løfte denne bevisbyrde.

SKM2003.64.VLR. Landsretten fandt, at to efterposteringer på kassekontoen ikke var udtryk for, at skatteyder havde haft en ekstraordinær indtægt.

SKM2002.148.HR. Højesteret fandt, at et beløb, der var udbetalt til skatteyder i forbindelse med udtræden af et interessentskab, i skattemæssig henseende måtte betragtes som indkomst, der var skattepligtig efter SL § 4 og ikke vederlag for goodwill.

SKM2009.17.SR. Skatterådet bekræftede, at private ejere af solvarmeanlæg, hvorfra der i sommermånederne overføres varmeenergi til et varmeværk, ikke ville blive skattepligtige af værdien af den varme, der tilbageføres fra varmeværket til de private hjem i vintermånederne. Der blev ved afgørelsen forudsat, at de pågældende ejere udelukkende kunne bruge den indvundne solenergi til at nedbringe de respektive hjems private udgifter. Det blev endvidere lagt til grund, at der ikke skete udbetaling for overskydende varmeleverancer. 

Se også SKM2009.234.SR. Skatterådet fandt, at såkaldte overdækningsbeløb, der er udbetalt til direkte tilsluttede forbrugere, var skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derimod skulle de forbrugere, der havde indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene måtte være udgiftsført.

SKM2008.532.SR. Skatterådet fandt, at beløb, som udbetaltes til varmeforbrugere som led i tilbagebetaling af et overdækningsbeløb godkendt af Energitilsynet skulle anses som skattefri for private forbrugere og andre, der ikke havde indregnet de betalte varmebidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Erhvervsdrivende varmeforbrugere, der havde indregnet varmebidragene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skulle derimod indtægtsføre disse i samme omfang, som varmebidragene var udgiftsført.

SL § 5 opstiller nogle undtagelser til indkomstbegrebet i SL § 4, se E.A.1.3.

SL § 6 indeholder reglerne om, hvilke udgifter der kan fratrækkes ved beregningen af nettoindkomsten, se E.A.2.

Herudover indeholder den øvrige skattelovgivning undtagelser til SL § 4, se E.A.1.4.

I det følgende omtales nogle mere specielle former for indtægter.

BrugsretIfølge SL § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., beskattes værdien af bolig i egen ejendom. Med indførelse af ejendomsværdiskatten er indkomstbeskatningen dog afskaffet for hovedparten af ejerboliger, herunder parcelhuse, ejerlejligheder, stuehuse mv., se LV Almindelig del, afsnit A.G.1.

Beskatning af værdien af bolig i egen ejendom efter SL § 4, stk. 1, litra b, er en undtagelse til en almindelig hovedregel om, at brugsretten til egne aktiver ikke beskattes. Beskatningen indtræder alene i det omfang, brugsretten tilfører skatteyderen et udbytte af økonomisk værdi, se LSRM 1971, 22 LSR og LSRM 1971, 23 LSR, hvor værdien af en jagtret på egen ejendom ikke blev beskattet, mens værdien af selve jagtudbyttet blev beskattet.

Værdien af brugsret over private løsøregenstande beskattes ikke.

Den økonomiske fordel ved gratis brug af andres aktiver skal derimod beskattes, jf. SL § 4, stk. 1, litra b, eventuelt som løn, jf. SL § 4, stk. 1, litra a, se LV Almindelig del afsnit A.B.1.8 og A.B.1.9.

Den økonomiske fordel kan også beskattes som en udbytteindtægt, jf. SL § 4, stk. 1, litra e, eller som en gave, jf. SL § 4, stk. 1, litra c, eller efter gaveafgiftsreglerne, se LV Almindelig del afsnit A.B.6 og A.B.7.

I SKM2002.547.HR fastslog Højesteret, at SL § 4, litra b, første punktum sammenholdt med andet punktum, indeholdt tilstrækkelig hjemmel til at beskatte den, der til en slægtning eller anden nærtstående udlejer vederlagsfrit eller til en leje, der er ikke uvæsentlig lavere end markedslejen, af en skønnet lejeværdi.

BesparelserBortset fra løn-, udbytte- og gavetilfælde, jf. ovenfor om brugsret, beskattes besparelser ikke. Se også afsnit E.B.2.1 om eget vareforbrug og afsnit E.B.2.2 om værdi af eget arbejde.

Forældelse - gældseftergivelseEn fordel opnået ved forældelse eller gældseftergivelse er i visse tilfælde skattepligtig i medfør af SL § 4 eller KGL § 24, se nærmere E.B.2.6.6 og E.L.2.2.

Strafbar erhvervelse At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes.

Det følger imidlertid af det almindelige retserhvervelsesprincip, se afsnit E.A.3.1.1, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til. Berigelse ved f.eks. tyveri er derfor ikke skattepligtig, medmindre indtægten er opnået gennem en efterfølgende retshandel. Dette gælder også, selv om indtægten eventuelt kan konfiskeres eller erstatningskrav gøres gældende. Det anførte gælder især, hvor den ulovlige indtægt er opnået gennem en retshandel.

Om fradragsret for tab ved konfiskation henvises til afsnit E.B.5.5.

TfS 1999, 86 HRD. Gennem salg af stjålne paller havde skatteyderen haft en indtjening, som ikke var blevet konfiskeret i forbindelse med straffesagen. Indtjeningen oversteg det erstatningskrav, som den bestjålne havde gjort gældende. Med henvisning til, at skatteyderen faktisk derved havde oppebåret en fortjeneste, fandt Højesteret, at beløbet skulle beskattes, idet det ikke i sig selv udelukker beskatning, at fortjeneste er erhvervet på grundlag af en strafbar handling. Videresalgene havde karakter af normale forretningsmæssige dispositioner, og de videresolgte europaller kunne ikke vindiceres.

Også indtægter ved f.eks. prostitution er skattepligtig indkomst. Se TfS 1998, 457 ØLD, hvor landsretten fastslog, at indtægter ved prostitution er skattepligtig.

Udenlandsk indkomstDet er ifølge SL § 4 uden betydning for skattepligten, om indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet.

SKM2004.87.HR. Højesteret fandt, at skatteyderen var skattepligtig af et større beløb, der var indbetalt fra hans tyske selskab til hans personlige virksomhed i Danmark. Skatteyderen fik ikke medhold i sin påstand om, at beløbet var tilbagebetaling af et lån, som ikke havde med den danske virksomhed at gøre.

I særlovgivningen og især i de med en række lande indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er der foretaget begrænsninger i dette globalindkomstprincip, se nærmere LV Dobbeltbeskatning.