Efter VSL § 23 a kan den skattepligtige vælge at medregne et beløb på højst 46.000 kr. i 2009 og 2010 af kapitalafkast, som overføres efter VSL § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter VSL § 22 a, til den personlige indkomst (grundbeløbet er 25.150 kr. i 2009, jf. lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, grundbeløbet er 46.000 kr. i 2010, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009 og reguleres i henhold til PSL § 20).
Bestemmelsen er udtryk for en tilpasning af virksomhedsskattelovens regler om kapitalafkast til pensionsbeskatningslovens regler om fradragsret for indskud til kapitalpensionsopsparing, hvor de årlige indskud til kapitalpension ikke må overstige den personlige indkomst. Bestemmelsen i VSL § 23 a gælder både i forhold til virksomhedsordningen og i forhold til kapitalafkastordningen.
Uden bestemmelsen i VSL § 23 a ville kapitalafkast under virksomhedsordningen altid blive medregnet til kapitalindkomsten, når det ikke spares op i virksomheden, jf. E.G.2.12.1.
Kapitalafkast, der spares op under virksomhedsordningen, medregnes altid til den personlige indkomst, når det hæves i et senere år, jf. E.G.2.12.3.
Et kapitalafkast fragår i virksomhedens skattepligtige overskud ved opgørelsen af det resterende overskud, der altid er personlig indkomst, når det hæves, jf. E.G.2.12.3. Kapitalafkast, der ikke spares op i virksomhedsordningen, nedbringer således den skattepligtiges personlige indkomst.
Tilsvarende nedbringer kapitalafkast efter kapitalafkastordningen den personlige indkomst, da kapitalafkastet efter reglerne i VSL § 22 a, stk. 1, fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten, jf. E.G.3.1.2.
Efter pensionsbeskatningslovens regler må de årlige indskud til kapitalpension imidlertid ikke overstige årets personlige indkomst. Dette kan medføre både for erhvervsdrivende under virksomhedsordningen og for erhvervsdrivende under kapitalafkastordningen, at de kommer i den situation, at de personlige indkomster ikke er tilstrækkeligt store til at dække de indskud til kapitalpensionsopsparing, der kan gives fradragsret for. Efter pensionsbeskatningslovens regler gives der fradragsret for årlige indskud med et beløb på højst 46.000 kr. i 2009 og 2010.
Efter bestemmelsen i VSL § 23 a kan skattepligtige under virksomhedsordningen imidlertid vælge at medregne som personlig indkomst et beløb på højst 46.000 kr. i 2009 og 2010 ud af et kapitalafkast, som hæves for det indkomstår, hvori det fremkommer. Tilsvarende kan skattepligtige under kapitalafkastordningen vælge at medregne som personlig indkomst et beløb på højst højest 46.000 kr. i 2009 og 2010 ud af det kapitalafkast, som beregnes efter reglerne i VSL § 22 a, jf. E.G.3.1.
Beløbet på højst 46.000 kr. i 2009 og 2010 efter VSL § 23 a svarer til ovennævnte beløbsgrænse i pensionsbeskatningsloven.
Hvis ægtefællerne vælger at fordele resultatet af en fælles drevet virksomhed efter KSL § 25 A, stk. 8, kan hver af ægtefællerne vælge at medregne højst 46.000 kr. i 2009 og 2010 af kapitalafkastet til den personlige indkomst.
Hvis den skattepligtige, under virksomhedsordningen, kun vælger at medregne - en del af - det overførte kapitalafkast ved opgørelsen af den personlige indkomst, indgår det beløb, som vælges beskattet som personlig indkomst, ved opgørelsen af bidragsgrundlaget efter AMBL § 10, stk. 2. Tilsvarende indgår den del af kapitalafkastet, der vælges beskattet som personlig indkomst, i bidragsgrundlaget efter AMBL § 10, stk. 1, for skattepligtige som anvender kapitalafkastordningen.
Bestemmelsen i VSL § 23 a tilsigter, at selvstændigt erhvervsdrivende med lave personlige indkomster under henholdsvis virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen ikke kommer i den situation, at de kan disponere over et kapitalafkast uden at kunne indskyde det i en kapitalpensionsordning på grund af reglen i pensionsbeskatningsloven, hvor indskuddet ikke må overstige den personlige indkomst.
De selvstændigt erhvervsdrivende skal på selvangivelsen medtage kapitalafkast som kapitalindkomst, efter at der er foretaget fradrag for den del af kapitalafkastet, der skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.