| GB art. 325-336Fangster, som fiskes af et EU fiskerfartøj og indføres til EU's område enten i uforandret stand eller efter at være behandlet om bord på nævnte fartøj eller et EU fabriksskib, kan opnå EU-behandling ved fremlæggelse af et T-2 M-dokument, se bilag 61.
Vejledning i brugen af T2M formularen er optrykt i blanketsættet.
Det fremhæves, at der er indført definitioner på 1) fællesskabsfiskerfartøj og 2) fællesskabsfabriksskib.
T2M formularen anvendes som dokumentation for at følgende produkter og varer har status som fællesskabsvarer:
- produkter fra havfiskeri, som et EU fiskerfartøj har optaget fra havet uden for et søterritorium tilhørende et land eller territorium, der ikke henhører under EU's toldområde, og
- varer, som er fremstillet af disse produkter om bord på det nævnte fartøj eller et EU fabriksskib, til hvis fremstilling der, i givet fald, er medgået andre produkter med status som fællesskabsvarer
og som, i givet fald, pakket i emballager med fællesskabsstatus, er bestemt til at blive ført ind i EU' s toldområde på nedennævnte vilkår.
T2M formularen forelægges for de ovennævnte produkter og varer, som transporteres direkte til EU's toldområde:
- af det EU fiskerfartøj, som har fisket dem og, i givet fald, behandlet dem, eller
- af et andet EU fiskerfartøj eller det EU fabriksskib, om bord på hvilket de produkter, der er omladet fra det under a) nævnte fartøj, er blevet underkastet behandling, eller
- af ethvert andet fartøj, hvortil produkterne og varerne er blevet omladet fra de under a) og b) nævnte fartøjer, uden at der er foretaget nogen behandling, eller
- af et transportmiddel i henhold til et gennemgående transportdokument, der er udfærdiget i det land eller territorium, som ikke henhører under EU's toldområde, og hvor produkterne og varerne er landet fra de under a), b) og c) nævnte fartøjer.
Told- og skatteforvaltningen (vedkommende Skattecenter) kan give afkald på de ovennævnte regler, såfremt der ikke kan herske tvivl om de pågældende produkters og/eller varers oprindelse, eller såfremt der anvendes den i artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 omhandlede landingserklæring.
Danske fiskere, der lander fangster i Danmark, forventes at ville anvende denne landingserklæring af fiskerikontrolmæssige årsager, og skal således ikke anvende T2M formularen i denne situation. |