åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "I.1.6 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse fly samt visse leverancer til fly § 34, stk. 1, nr. 10-11" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Bestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12 indeholder regler for momsfri leveringer af og til fly. Bestemmelserne tilpasser de danske regler til momssystemdirektivet og er indført som en konsekvens af EF-domstolens dom i sagen C-382/02 (Cimber Air).

I henhold til § 34, stk. 1, nr. 10, at det kun er luftfartsselskaber, der flyver mod betaling, der kan få momsfri leveringer. Dette medfører, at det ikke vil være muligt at få momsfri leveringer af varer og ydelser til private fly og fly ejet af almindelige erhvervsvirksomheder (uanset om de flyver udenrigs- eller indenrigs). Selve flyene vil heller ikke kunne leveres eller lejes momsfrit.

Momsregistrerede virksomheder, der indkøber et fly til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil dog have fradragsret for købsmomsen, fordi flyet anses for at være et driftsmiddel. For ikke-momsregistrerede virksomheder og registrerede virksomheder, hvor flyene anvendes til momsfri virksomhed, vil der imidlertid ikke være fradragsret for købsmomsen.

I henhold til § 34, stk. 1, nr. 10 og 11, er det endvidere kun luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, der kan få momsfri leverancer af og til deres fly. Dette indebærer, at disse »udenrigsluftfartsselskaber« kan få momsfri leverancer til deres indenrigsflyvninger i samme omfang, som de kan få til deres udenrigsflyvninger. Dette betyder, at de selskaber, der hovedsagelig flyver i indenrigstrafik, ikke kan få momsfri leveringer af og til deres fly, uanset om de bruges til indenrigs- eller udenrigsflyvninger.

For så vidt angår indenrigsflyselskabernes udenrigsflyvninger, kan selskaberne dog i stedet for momsfri leveringer få godtgørelse af købsmomsen efter momslovens § 45, stk. 3.

Salg og udlejning

Der skal ikke beregnes moms ved salg og udlejning af luftfartøjer, som anvendes af de i nr. 10 anførte luftfartsselskaber.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der betales moms af det fulde vederlag.

EF-domstolen har i dommen i sag C-97/06, Navicon SA, udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 5 (nu Momssystemdirektivets artikel 148, litra c), skal fortolkes således, at det både omfatter total befragtning og delvis befragtning af de omhandlede fartøjer.

Reparation, vedeligeholdelse mv.

Der skal ikke beregnes moms af reparations-, vedligeholdelses- og ombygningsarbejder på de i § 34, stk. 1, nr. 10, omhandlede fly samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.

De materialer, der bruges i forbindelse med de omhandlede reparations- og vedligeholdelsesarbejder mv., er ligeledes momsfrie. 

Levering af materialer, der sker i forbindelse med de nævnte arbejder på fly og disses faste udstyr, er også omfattet af momsfritagelsen.

Underleverandører til virksomheder, der udfører de nævnte arbejder, skal derimod betale moms efter de almindelige regler. Der skal således betales moms af varer og ydelser i forbindelse hermed (maling, stålvarer og lign., reservedele til motorer og diverse tekniske installationer (radar og andet navigationsudstyr) mv.), der leveres uden tilknytning til de nævnte arbejder på fly og disses faste udstyr.

Lovens udtryk disses faste udstyr er ikke nærmere defineret, men må i et vist omfang vurderes ud fra, om udstyret er fast installeret, herunder om det er nødvendigt af hensyn til fartøjets indretning og konstruktion. Som fast udstyr anses f.eks. motorer, radar, andet fast navigationsudstyr og andet sikkerhedsudstyr. Se TfS 1999, 393.

Nødvendigt udstyr

Der skal ikke betales moms af nødvendigt udstyr, der leveres til brug i luftfartøjer, som anvendes af de i nr. 10 anførte luftfartsselskaber.

Bestemmelsen omfatter både udstyr til installation og løst udstyr. Det afgørende for momsfriheden er, at udstyret er nødvendigt for luftfartøjets drift, herunder udførelsen af de opgaver, som fartøjet løser.

Bestemmelsen omfatter også nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i restaurationer mv. i de nævnte fartøjer.

Skatterådet har i SKM2008.953.SR truffet afgørelse i en sag, der vedrørte et nødvendigt, individuelt tilpasset, flytbart udstyr til fly.

Ved salg til internationale luftfartsselskaber, udstyret momsfritages efter den dagældende § 34, stk. 1 nr. 7, medmindre der til danske luftfartsselskaber, der ikke betingelserne i den midlertidige ordning for luftfartsselskaber, der mod betaling i udenrigstrafik .

Når en pilot dokumentere, at han ansat i et luftfartsselskab, der mod betaling hovedsageligt i udenrigsfart, og udstyret direkte til piloten, dette momsfritages efter den dagældende § 34, stk. 1, nr. 7, når køberen bosiddende i et EU-land.

Hvis udstyret til steder uden for EU, og køberen ikke registreret her i landet, det momsfritages efter § 34, stk. 1, nr. 5. Skatterådet fandt ikke, at den dagældende § 34, stk. 1, nr. 7, fortolkes på en sådan måde, at en levering kan momsfritages, når et udstyr faktureres direkte til piloten, hvis denne ikke er ansat i et luftfartsselskab, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik.

Ydelser præsteret for fly og ladning

Lufthavnsvirksomhed

Startafgifter, supplerende startafgifter, hangarafgifter, opholds- og standpladsafgifter, afgift for beflyvning uden for normal åbningstid samt betaling for handling og andre assistanceopgaver, der præsteres for luftfartøjer, der anvendes af luftfartsselskaber, , er fritaget for moms.