Parter

H1 A/S
(advokat Merete Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

John Lundum, Elisabeth Mejnertz og Erik P. Bentzen

Byretten har den 9. december 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 27-2057/2007).

Påstande under anken

For landsretten har appellanten, H1 A/S gentaget sin påstand i 1. instans om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at landsskatterettens afgørelse af 12. september 2007 ændres således, at slutrengøring er momsfri.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

H1 har præciseret, at det bestrides, at lejeren - som antaget af byretten - kan vælge at lade slutrengøringen udføre af en anden tredjemand end H1. H1 har i denne forbindelse fremlagt erklæring af 16. november 2009 fra bestyrelsen for Feriehusudlejernes Brancheforening.

Anmodning om forelæggelse for EF-Domstolen

H1 har anmodet landsretten om at forelægge EF-domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkning af artikel 6 og artikel 13, pkt. B, litra b, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 vedrørende spørgsmålet, om udlejning af sommerhuse og slutrengøring anses som en samlet ydelse med den virkning, at slutrengøringen er momsfri som følge af, at udlejningen er momsfri jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, jf. § 4, stk. 4.

Skatteministeriet har protesteret mod, at anmodningen tages til følge.

Procedure om forelæggelsesspørgsmålet

H1 har gjort gældende, at den foreliggende praksis fra EF-domstolen ikke har gjort op med fortolkningen af spørgsmålet, om udlejningen og slutrengøringen udgør såkaldt sammensatte/blandende ydelser i den foreliggende situation.

H1 har gennemgået EF-domstolens afgørelser i sagerne C-349/96, C-326/99, sag C-173/88, og C-572/07.

H1 har anført, at de nævnte afgørelser viser, at samtlige betingelser for, at ydelserne i den foreliggende sag kan anses for sammensatte/blandede ydelser er opfyldt, bortset fra at EF-domstolen ikke har taget stilling til, om den omstændighed, at lejeren selv kan vælge at udføre slutrengøringen, diskvalificerer fra momsfritagelse som en biydelse til hovedydelsen - udleje af fast ejendom - som er fritaget fra moms.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der ikke er grundlag for præjudiciel forelæggelse, jf. EF-traktatens artikel 234, stk. 2, idet der ikke består rimelig tvivl om forståelse af fællesskabsretten.

Skatteministeriet har herved henvist til Højesterets afgørelse af 9. august 2007 i sag 258/2006 mod Skatteministeriet.

Skatteministeriet har anført, at EF-domstolen har gjort op med det omhandlede fortolkningsspørgsmål, navnlig ved dommene i afgørelserne i C-349/96 sagen og C-572/07.

Skatteministeriet har i denne forbindelse henvist til, at det i den foreliggende sag - i lighed med C-572/07 - er frivilligt for lejer at købe rengøringsydelsen af formidleren- Det gør ingen forskel, at lejeren i den foreliggende sag kan vælge selv at udføre rengøringen. Det gør heller ingen forskel, selv om det måtte blive lagt til grund - i modsætning til byrettens bevisresultat - at lejeren ikke herudover kan vælge at lade rengøringen udføre af en anden 3. mand end H1.

Landsrettens begrundelse og resultat

EF-domstolen har i sag C-349/96 taget stilling - vedrørende såkaldte sammensatte ydelser - til kriterierne for, at en ydelse i momsmæssig henseende kan anses for en sekundær ydelse i forhold til en hovedydelse, således at ydelserne anses for at udgøre en enkelt ydelse. I sag C-572/07 har EF-domstolen endvidere taget stilling til anvendelse af disse kriterier i relation til spørgsmålet, om ydelserne udlejning af fast ejendom og rengøring af fællesarealer kan anses for at udgøre en samlet ydelse.

På baggrund af disse domme finder landsretten, at der ikke består nogen for sagens afgørelse rimelig tvivl om forståelse af fællesskabsretten.

Anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen tages derfor ikke til følge.

T h i   b e s t e m m e s

Anmodningen fra appellanten, H1 A/S, om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen, tages ikke til følge.