§ 8, stk. 1
Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode (kalendermåned) , dvs. den mængde, som virksomheden skal betale elafgift (og CO₂-afgift) af.

Den afgiftspligtige mængde skal opgøres særskilt for leverancer af el til opvarmning af helårsboliger og anden el.

Forbrugsregistrerede virksomheder og registrerede mellemhandlere af varmeOrdningen om forbrugsregistrering for elektricitet og varme og mellemhandel af varme trådte i kraft den 1. september 2004, jf. bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Regler om opgørelse af den afgiftspligtige mængde (nettoafgift) for forbrugsregistrerede virksomheder og den afgiftspligtige mængde for mellemhandlere af varme er beskrevet i nyhedsbrev af september 2004 (Energiafgifter - Forbrugsregistrering - Opgørelse af nettoafgift af gas, el og varme og opgørelse af afgiftsindholdet i varme).  

Der vil ved en senere ajourføring ske den fornødne tilretning af Punktafgiftsvejledningen.

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 er det præciseret, at det er tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten fra energileverandøren/netvirksomheden, og ikke faktureringstidspunktet, der er afgørende for, hvornår den forbrugsregistrerede virksomhed skal medregne en leverance ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde - herunder angive og betale nettoafgift.

Fradrag
I den afgiftspligtige mængde fradrages el, der er leveret uden afgift, se F.3.7.

Eget forbrug
Ved opgørelsen skal medregnes el, der er anvendt til de i momslovens § 42, stk. 1, nævnte formål (el til funktionærboliger, indehaverens privatforbrug mv.), samt til afsætning af ydelser, der ikke giver adgang til godtgørelse af elafgift efter elafgiftslovens § 11, fx forlystelser. Endvidere medregnes el, der ikke vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage mængden af afgiftspligtige varer, som virksomheden har anvendt til formål, hvor der kan ske fradrag af afgiften efter lovens § 11. Det gælder fx el, der er anvendt til procesformål, jf. lovens § 11, stk. 1 og 4. Der kan dog ikke ske fradrag for el, der anvendes til formål omfattet af bilaget til elafgiftsloven, jf. lovens § 11, stk. 2. Se i øvrigt godtgørelsesreglerne i F.6.

Egenproduceret el - opgørelse efter elafgiftslovens § 8, stk. 2Landsretten afgjorde i SKM2006.37.VLR, at en elforsyningsvirksomhed i sin opgørelse af afgiftspligtig mængde ikke skulle medregne eget forbrug, som var omfattet af rumvarmereglerne i lovens § 11, stk. 3. Dette var begrundet i en ordlydsfortolkning af dagældende § 8, stk. 2, som ikke henviste til § 11, stk. 3. Sagen vedrørte elforbrug i elvandvarmere, fast installerede radiatorer og elvarmeblæsere i transformerstationer (rumvarme). SKAT udtalte sig i SKM2007.61.SKAT om konsekvenserne af dommen.

Retstilstanden som følge af landsretsdommen er nu ændret. Med virkning fra 1. januar 2010 er elafgiftslovens § 8, stk. 2 ændret således, at eget forbrug, som er omfattet af rumvarmereglerne, herunder i transformerstationer, nu skal medregnes i den afgiftspligtige mængde. Ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 er elafgiftslovens § 8, stk. 2 således ændret fra "§ 11, stk. 1, 2 og 15" til "§ 11 og § 11 c".

For en redegørelse for den tidligere retstilstand vedrørende eget forbrug af el til rumvarme, henvises til tidligere udgaver af Punktafgiftsvejledningen, senest Punktafgiftsvejledningen 2009-2.

På basis af den tidligere retstilstand i SKM2006.37.VLR om transformerstationer, har Landsskatteretten ved kendelsen SKM2009.273.LSR, truffet afgørelse i en sag om afgiftspligt af egenproduceret elektricitet. Under henvisning til SKM2006.37.VLR fandt landsskatteretten således, at virksomheden efter § 8, stk. 2 ikke var afgiftspligtig af egenproduceret el, der var anvendt til rumvarme mv., omfattet af lovens § 11, stk. 3. Dette var begrundet i, at det hverken efter ordlyden af dagældende § 8, stk. 2, eller andre relevante bestemmelser i elafgiftsloven, jf. § 3, nr. 2 (senere stk. 1, nr. 2) og § 4, stk. 1, eller forarbejderne hertil, kunne antages, at den fortolkning, som var anlagt af landsretten i SKM2006.37.VLR af § 8, stk. 2, ikke skulle omfatte virksomheder, som den i sagen omhandlede. SKAT overvejer ved redaktionens slutning konsekvenserne af SKM2009.273.LSR for tidligere praksis.