åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.5.11.6.4 Fordringer og inddrivelse af fordringer" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om transaktioner vedrørende fordringer og inddrivelse af fordringer.

Afsnittet indeholder:

  • Eksempler på momsfritagne fordringer
  • Inddrivelse af fordringer for tredjemand
  • Factoring
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Eksempler på momsfritagne fordringer

Transaktioner vedrørende fordringer er momsfritagne efter denne bestemmelse. Disse kan eksempelvis være

  • veksler
  • overtagelse af købekontrakter fra handelsvirksomheder, f.eks. automobilforhandlere
  • belåning af fakturaer i forbindelse med factoring.

Inddrivelse af fordringer for tredjemand

Inddrivelse af fordringer for tredjemand er ikke omfattet af fritagelsen.

Skatterådet har i SKM2009.440.SR bekræftet, at spørger ikke i henhold til den fremlagte aftale har overdraget fordringer til eje til det inkassofirma, som forestår inddrivelse af fordringer for spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den af spørger modtagne garantibetaling fra inkassofirmaet i tilfælde, hvor inkassofirmaet ikke får inddrevet fordringen, er en ikke-momspligtig erstatning, men fandt, at betalingen derimod skal behandles som en momsfri forsikringsudbetaling.

SKAT har således i SKM2008.948.SKAT udtalt, at indrivelse af egne fordringer, der er erhvervet fra en tidligere fordringshaver og/eller inddrivelse af andres fordringer, er momspligtig.

Factoring

Belåning af fakturaer i forbindelse med factoring er momsfritaget, hvorimod administrationsdelen er momspligtig.

Transaktioner, der består i, at en factoringvirksomhed opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og fakturerer sælgeren et gebyr for at frigøre sælgeren fra inddrivelsen af fordringerne må anses for momspligtig. Dette skyldes, at sådanne transaktioner må anses for "inddrivelse af fordringer". Se EF-domstolens dom i sag C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH

Transaktioner, der består i, at en factoringvirksomhed opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og fakturerer sine kunder et gebyr for den ydelse til sælger, der består i at frigøre kunden (sælger af fordringen) fra inddrivelsen af fordringer og fra risikoen for misligholdelse af betalingen, udgør "inddrivelse af fordringer", og er derfor momspligtige.

 

SKAT

SKM2009.440.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke i henhold til den fremlagte aftale havde overdraget fordringer til eje til det inkassofirma, som forestod inddrivelse fordringer for spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den af spørger modtagne garantibetaling fra inkassofirmaet, hvor inkassofirmaet ikke fik inddrevet fordringen, var en momsfri erstatning, men at betalingen derimod skulle behandles som en momsfri forsikringsudbetaling.

 

SKM2008.948.SKAT

Inddrivelse af egne fordringer, der er erhvervet fra en tidligere fordringshaver og/eller inddrivelse andres fordringer, er momspligtigt.