Som udgangspunkt har arbejdsgiver og arbejdstager aftalefrihed. De kan derfor aftale, at en fremtidig kontantløn skal være lavere, ligesom de kan aftale, at en del af lønnen fremover skal bestå af goder.

Når SKAT vurderer en aftale om lønomlægning, skal SKAT afgøre om aftalen er gyldig, samt at den ikke er i strid med skatteretlige regler eller principper. Det skal også vurderes, om lønnens sammensætning reelt er ændret, eller om der er tale om betaling for et rent private gode. Det kan til tider være svært at afgøre, fordi personalegoder i deres natur går på tværs af skellet mellem det private og erhvervsmæssige, og når goderne bliver finansieret  ved en nedgang i lønnen, bliver skellet mellem det private og det erhvervsmæssige yderligere sløret.

Skatteministeriet har derfor opstillet tre generelle betingelser, som skal være opfyldt, for at SKAT kan bruge aftalen om lønomlægning ved skatteansættelsen. Se C.A.5.1.6.3 om disse generelle betingelser.