Indhold

Dette afsnit handler om de udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Se SFL § 54.

Afsnittet indeholder

• Sagkyndig bistand
• Ikke-sagkyndig bistand
• Krav til udbetalingstidspunkt
• Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger
• Udgifter til rejser m.m.
• Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)
• Udgifter til sagkyndige erklæringer og udtalelser
• Udgifter til afsluttende arbejde
• Udgifter til henstand i forbindelse med klagesag
• Udgifter i forbindelse med hjemvisning.
• Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettigede
• Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre

Sagkyndig bistand

Klager kan få godtgørelse for udgifter til sagkyndige i behandling af skatte-, told- og afgiftssager.

Sagkyndige er

• advokater
• statsautoriserede - og registrerede revisorer
• konsulenter i driftsøkonomi
• medlemmer af Foreningen af Danske Revisorer, eller
• personer der kan ligestilles med ovenstående.

Se § 1, stk. 1, 1.pkt. i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand mv. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Det er en konkret bedømmelse, om en person kan ligestilles med en advokat, revisor m.fl. En person, der ikke udøver erhverv som advokat, revisor m.fl., men som opfylder betingelserne eller som kan dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaringer i behandling af skatte-, told- og afgiftssager, vil normalt blive betragtet som sagkyndig.

Ikke-sagkyndig bistand

Omkostningsgodtgørelse gives kun til udgift til sagkyndig bistand. Det betyder, at der ikke kan gives godtgørelse til udgifter når borgeren/virksomheden selv fører klagesagen.

Det gælder

• beregnet tidsforbrug, fx udmålt som tabt arbejdsfortjeneste
• udgifter til porto, telefon, rejser eller lignende
• udgifter til bistand i en klagesag ydet af en person, ansat hos den godtgørelsesberettigede.

Her er tre eksempler på, at der ikke er tale om sagkyndig bistand

Eksempel

Landsretten fandt ikke, at revisor der var eneanpartshaver i revisionsselskab ved at lade revisionsselskabet stå som rådgiver og udsende regninger til sig selv i forbindelse med dennes personlige skattesag, at have opfyldt udtrykket sagkyndig bistand, idet det efter naturlig sproglig forståelse indebærer, at arbejdet reelt skal være udført af en anden end den skattepligtige selv. Se SKM2006.624.ØLR.

Eksempel

Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Se SKM2006.191.ØLR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m., dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssag, der gør, at denne kunne ligestilles med personkreds i bekendtgørelsens § 1, stk.1, 1.pkt. Se SKM2006.183.LSR.

Krav til udbetalingstidspunkt

Skal udgifterne være betalt?

Det er ikke en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv., at udgifterne er betalt. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at udgifterne skal betales ifølge en regning. Se afsnittet A.A.13.13 dokumentation i forbindelse med ansøgning.

Skal der være truffet afgørelse i klagesagen?

Nej, det er ikke en betingelse for at opnå godtgørelse, at der en formel afgørelse i klagesagen. I den situation hvor den godtgørelsesberettigede kan se, at sagen vil blive tabt, er man ikke tvunget til at føre sagen igennem til formel afgørelse.

Udgifter til retsafgifter og pålagte sagsomkostninger

Der gives omkostningsgodtgørelse til retsafgifter.

Der gives derimod ikke godtgørelse til rettergangsbøder og klagegebyr til Landsskatteretten.

Se SFL § 42, stk. 4.

Der gives omkostningsgodtgørelse til pålagte sagsomkostninger. Udgangspunktet er, at den tabende part i en retssag skal erstatte modparten de udgifter/sagsomkostninger, som retssagen har påført denne. Det er domstolene der træffer bestemmelse om sagsomkostningerne. Se retsplejelovens kapitel 30.

Udgifter til rejser m.m.

Der gives omkostningsgodtgørelse for rejseudgifter for sagkyndige og vidner.

Udgifter til syn og skøn (isoleret bevisoptagelse)

Syn og skøn kan anvendes i sager for skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet.

Følgende omkostninger er typisk forbundet med sagkyndig bistand under syns- og skønssagen. Dvs. udgifter til gennemgang af sagen

•  udarbejdelse af syns- og skønstema
•  valg af syns- og skønsmand
•  materiale til syns- og skønsmanden
•  deltagelse i møder, retsmøder, syns- og skønsforretningen
•  gennemgang af syns- og skønserklæringen
•  udarbejdelse af evt. tillægsspørgsmål, indlæg til skatteankenævn, Landskatteretten, Skatterådet i forbindelse med fremsendelse af syns- og skønserklæringen.
• salær til syns- og skønsmanden, herunder rejse- og øvrige udgifter.
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT - meddelelser med videre

Syns- og skønsmandens salær godkendes af byretten efter at parterne har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Skatteankenævnet, Landsskatteretten og Skatterådet kan træffe bestemmelse om, at der gives fuld omkostningsgodtgørelse for udgifterne til syn og skøn.

Hvis skatteankenævnet, Landskatteretten eller Skatterådet ikke giver tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, gives der omkostningsgodtgørelse efter de almindelige regler herom. Det samme gælder for de øvrige udgifter i klagesagen, der ikke vedrører syn og skøn.

Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 er ikke berettigede til godtgørelses for udgifter i forbindelse med syn og skøn i sager, der er indbragt for Landsskatteretten eller Skatterådet efter den 14. juni 2009, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Sagkyndige erklæringer og udtalelser

Udgift til sagkyndig erklæring, herunder retslige responsum og andet bevismateriale er berettiget til godtgørelse i det omfang, der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør er godtgørelsesberettiget da udgifterne til den sagkyndige ikke er ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Se SKM2009.87.LSR.

Udgifter til sagkyndig udtalelse om en klagesag eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene gives der omkostningsgodtgørelse til. Udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en 1. instans behandling bør påklages eller indbringes er ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra SKAT burde påklages til Landsskatteretten. Se SKM2008.669.LSR.

Udgifter til afsluttende arbejder

Udgifter til gennemførelse af en afgørelse dvs. afsluttende arbejder, der er udført af en sagkyndig, og som direkte relaterer sig til klage- eller domstolssagen er godtgørelsesberettiget. Det er kun de udgifter, der vedrører de påklagede indkomstår, der er godtgørelsesberettigede.

Udgifter til henstand i forbindelse med klagesag

Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand med betaling af skatter i forbindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da de betragtes som en integreret del af klagesagen.

Udgifter i forbindelse med hjemvisning

Hvis der i en klagesag sker hjemvisning til fornyet behandling hos den myndighed, der traf afgørelsen, gives der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse ved den myndighed, der traf afgørelsen.

Eksempel

Eksemplet viser, at udgift til anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen ikke er godtgørelsesberettiget

Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand, som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Se SKM2008.253.LSR.

Udgiftstyper, der ikke er godtgørelsesberettiget

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til

• udarbejdelse af skatteregnskab og
• transfer pricing

uanset om opgaven er udført af en sagkyndig.

Udarbejdelse af skatteregnskab

Udgifter til sagkyndig til udarbejdelse af skatteregnskab er ikke godtgørelsesberettiget, selvom der hermed fremskaffes dokumentation i klagesagen. Begrundelse er, at udarbejdelsen af skatteregnskabet skulle have fundet sted i forbindelse med selvangivelsen.

Transfer pricing

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, når der er tale om udarbejdelse af lovpligtig dokumentation for kontrollerede transaktioner. Se skattekontrollovens § 3B.

Denne begrænsning har betydning for udgifter til udarbejdelse af dokumentation for kontrollerede transaktioner, der afholdes i forbindelse med sag, der påklages til de administrative klageinstanser eller indbringes for domstolene efter den 2. marts 2005 eller senere, jf. lov nr. 408 af 1.juni 2005.

Reduktion af udgifter ved udbetaling af godtgørelse

De udgifter, der er berettiget til omkostningsgodtgørelse, skal reduceres med følgende omkostninger før godtgørelsen kan udbetales:

• De sagsomkostninger, som domstolene tilkender.
• Retshjælp og fri proces efter retsplejelovens kapitel 31.
• Afgiftstilsvar der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven). Det er uden betydning for adgangen til momsfradrag om en sag vindes eller tabes. Det afgørende for fradrag er, at udgiften er afholdt. Er sagsøgeren i en skatte- og afgiftssag momsregistreret og kan opnå fuldt fradrag for udgifterne til den sagkyndig bistand m.m. skal omkostningsgodtgørelsen opgøres ekskl. moms. Hvis en sag vedrører både momspligtige og ikke momspligtige aktiviteter er der kun er delvis fradragsret for momsen til den sagkyndige bistand m.m. Se nærmere om afgiftstilsvar i Momsvejledningen.

Eksempel

Her er et eksempel på, at der skal ske udbetaling af omkostningsgodtgørelse ekskl. moms

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Se SKM2009.462.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2006.624.ØLR	Landsretten fandt ikke, at revisor der var ene-anpartshaver i revisionsselskab ved at lade revisionsselskabet stå som rådgiver og udsende regninger til sig selv i forbindelse med dennes personlige skattesag, at have opfyldt udtrykket sagkyndig bistand, idet det efter naturlig sproglig forståelse indebærer, at arbejdet reelt skal være udført af en anden end den skattepligtige selv. Ikke sagkyndig bistand.	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
SKM2006.191.ØLR	Landsretten fandt, at den sagkyndige hovedaktionær var ansat i det sagsøgende revisionsfirma på tidspunktet for bistandens udførelse. Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren tidligere havde modtaget løn fra revisionsfirmaet og på bistandstidspunktet modtog fri bil og telefon, hvorfor det sagsøgende selskab ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til den sagkyndig bistand. Ikke sagkyndig bistand.	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
Landsskatteretskendelser
SKM2009.462.LSR	Landsskatteretten finder ikke, at SKAT har hjemmel til at udbetale omkostningsgodtgørelse med moms, når ansøgeren fastholder, at der ikke ansøges om udbetaling af momsbeløbet. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en ordning, hvor godtgørelse ydes efter ansøgning, se SFL §§ 57 og 58 forudsætningsvis. Konsekvensen heraf er, at ansøger ikke er forpligtet til at modtage et større beløb end det beløb, der ansøges om. Kun forpligtet til at modtage det ansøgte	Godtgørelse af det ansøgte
SKM2009.87.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til landinspektør er godtgørelsesberettiget, da udgifterne til den sagkyndige ikke er ydet i forbindelse med en klage til skatteankenævnet. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2008.669.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig udtalelse om, hvorvidt en afgørelse fra SKAT burde påklages til Landsskatteretten. Ikke godtgørelsesberettiget udgift	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2008.253.LSR	Da skatteankenævnet alene havde taget stilling til, at kommunen skulle genoptage skatteansættelsen, fandt Landskatteretten, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand som klageren havde afholdt i forbindelse med kommunens genoptagelse af ansættelserne. Klagerens udgifter til rådgiver er således at betragte, som om kommunen havde imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse. Udgift ikke godtgørelsesberettiget	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2006.183.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at korrespondancen i sagen m.m., dokumenterede, at repræsentanten i en skattesag var i besiddelse af personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandling af skatte-, told- og afgiftssag, der gør, at denne kunne ligestilles med personkreds i bekendtgørelsens § 1, stk.1, 1.pkt. Ikke sagkyndig bistand	Ikke godtgørelse af udgifter