Indhold
Dette afsnit handler om reglerne for bindende oprindelsesoplysninger (BOO).
Afsnittet indeholder:
Se også
Toldvejledningens afsnit C.2.3 om bindende oprindelsesoplysning.
Lovgrundlag
Artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks
Artikel 5-14 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks
Formål
BOO blev indført i EU for at ensrette den retlige betydning af de oplysninger, som en virksomhed modtager fra medlemslandenes toldmyndigheder om oprindelse af varer, og er en udløber af WTO-oprindelsesaftalen.
Ordningen har til formål at sikre virksomheder, der skal importere eller eksportere varer, således at en virksomhed kan få en bindende afgørelse om varernes oprindelse i EU eller et tredje land. Herved sikres, at de økonomiske konsekvenser, fx størrelsen af importtold eller eksportrestitution, kendes før transaktionen sættes i gang.
Udstedelse af BOO
BOO'er udstedes af SKAT.
I EU-Tidende nr. C 230 af 24. september 2009 er der offentliggjort en fortegnelse over myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne til at modtage anmodninger om og meddele bindende oplysninger.
Krav til anmodningen om en BOOVed ønske om en BOO skal virksomheden udfylde anmodningsblanket nr. 19.029, som kan fås hos Skattecentret eller via SKATs hjemmeside. Anmodningen må kun omfatte én vare.
Blanketten skal udfyldes efter sin rubricering og i overensstemmelse med den gældende vejledning, der er vedhæftet blanketten. Blanketten skal bl.a. indeholde følgende:
- Beskrivelse af varen, dens sammensætning og anvendelse
- I videst muligt omfang skal dokumentation for sammensætning, fx analyseattest med angivelse af anvendt analysemetode, fabrikanterklæring mv. vedlægges
- Begrundelse for ønsket om en BOO, fx om det drejer sig om import fra lande uden for EU eller om eksport.
- Der kan anmodes om, at visse oplysninger holdes fortrolige i BOO'en.
Hvis det er muligt, skal virksomheden medsende en prøve af varen.
Bliver der fremlagt dokumenter på andet end dansk, kan SKAT kræve dem oversat til dansk.
Bindende virkning
En BOO har kun gyldighed for modtageren.
BOO´en gælder i tre år, medmindre den tilbagekaldes forinden. En BOO, som er tilbagekaldt, kan under visse betingelser forblive gyldig i en kort periode efter tilbagekaldelsen.
BOO´en kan fx. tilbagekaldes, hvis
- ændringer i en forordning eller aftale indgået af EU har indflydelse på grundlaget for BOO´en
- BOO´en bygger på urigtige eller ufuldstændige oplysninger.
En BOO udstedt i Danmark er bindende for toldmyndighederne i EU. Det betyder, at en BOO udstedt i Danmark kan fremlægges, hvis en vare ønskes fortoldet i eller udført fra fx Frankrig. Toldmyndighederne i det pågældende EU-land kan dog kræve, at virksomheden får BOO´en oversat til landets eget sprog. Se afsnit A.A.7.4.1 om tolkebistand.
BOO´en må ikke benyttes, hvis varens oprindelse er ændret.
Klage
SKATs bindende oprindelsesafgørelse kan indbringes for Landsskatteretten. Se A.A.10.1 om klagestruktur.