Indhold

Dette afsnit handler om høring, når SKAT træffer afgørelser.

Afsnittet indeholder:

• Baggrund
• Ubetinget høring efter Skatteforvaltningsloven
• Betinget høring efter Forvaltningsloven
• Hvem skal foretage høring?
• Høring af sagens parter
• Høring af andre myndigheder
• Hvad skal der høres om?
• Høringsfrist
• Konsekvenser af manglende høring
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelser med videre

Baggrund

Formålet med høring er at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelses-grundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Tilliden til den offentlige forvaltning antages også at være større, når parten får mulighed for at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Se Bemærkninger i pkt. 8d til LFF 1984-10-02 nr. 4 Lovforslag til forvaltningsloven.

Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, der behandler sager, hvor der bliver truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Se FVL §§ 1 og 2.

Forvaltningslovens bestemmelser om høring er mindstekrav. Hvis der er bestemmelser i andre love, som har mere omfattende krav til høring, så er det de krav, der skal opfyldes.

Skatteforvaltningsloven gælder for Told- og Skatteforvaltningens udøvelse af forvaltning på myndighedens område. Skatteforvaltningsloven indeholder høringsbestemmelser for mange af SKATs afgørelser. Se SFL §§ 19 og 20.

Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven

Hovedregel

SKAT skal som hovedregel altid foretage høring, når der træffes afgørelser om:

• Skat
• Moms
• Afgifter
• Told
• Ejendomsvurdering

Se SFL §§ 19 og 20.

Skatteforvaltningslovens § 19 vedrører udarbejdelse af sagsfremstillinger, som skal sendes til høring hos sagens parter. Skatteforvaltningslovens § 20 vedrører varsling af en afgørelse. En afgørelse skal som hovedregel altid varsles og der skal som udgangspunkt også altid udarbejdes en sagsfremstilling. Der er imidlertid en række undtagelser til udarbejdelse af sagsfremstilling, så den praktiske hovedregel nærmere er, at en afgørelse alene skal varsles. Se om undtagelserne nedenfor under "SFL § 19 - sagsfremstilling".

Undtagelse

Høring kan undlades

• når en afgørelse træffes efter anmodning fra sagens parter, og anmodningen imødekommes fuldt ud, eller når 
• Told- og Skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Se SFL §§ 19 stk. 1 og 20 stk. 3.

Imødekommelse fuldt ud eller enighed om afgørelse, forudsætter enighed om såvel talmæssig resultat som begrundelsen for afgørelsen. Hvis en anmodning om genoptagelse ikke fuldt ud kan imødekommes, skal SKAT varsle den påtænkte afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse.

SFL § 19 - sagsfremstilling

Høring efter skatteforvaltningslovens § 19 sker i form af udsendelse af en sagsfremstilling, der skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal også oplyses om den begrundede afgørelse, som oplysningerne fører til. Se SFL § 19 stk. 2 og 3.

Told- og Skatteforvaltningen skal udsende sagsfremstilling, inden den træffer afgørelse, medmindre det er en af følgende typer af afgørelser:

• En afgørelse, der kan påklages til skatteankenævn, vurderingsankenævn eller motorankenævn. Se SFL §§ 5, 6 og 7.
• En afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten, som afgør den uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se SFL § 13, stk. 3. 1. pkt.
• Et bindende svar truffet af Told- og Skatteforvaltningen, Se SFL § 21.
• En afgørelse, der efter skatteministeriets bestemmelse ikke skal afgøres af ankenævn eller Landsskatteretten. Det er afgørelser i disciplinær- og personalesager. Se SFL § 14 stk. 2 og Bekg. 2007-05-01 nr. 409 og 2005-10-25 nr. 1036.

Se SFL § 19 stk. 1 og stk. 5.

Kravet om høring i form af sagsfremstillinger vedrører således primært afgørelser om selskabsligning, moms, afgifter og told. 

Se også

Afsnit A.A.7.4.6 Sagsfremstilling om hvornår, der skal laves en sagsfremstilling og hvad den skal indeholde.

SFL § 20 - agterskrivelse (forslag til afgørelse)

Høring efter skatteforvaltningslovens § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se FVL § 24 og afsnit A.A.7.4.7 "Begrundelse" om krav til en begrundelses indhold.

Told- og Skatteforvaltningen skal udsende forslag til afgørelse, når afgørelsen vedrører:

• Ansættelse af indkomstskat (herunder også arbejdsmarkedsbidrag)
• Ejendomsværdiskat
• Gaveafgift
• Ejendomsvurdering

Se SFL § 20 stk. 1 og 4.

Høringspligten omfatter den type af oplysninger, der skal selvangives efter skattekontrollovens bestemmelser. Afgørelse af om der fx er et fradragsberettiget underskud, om der skal indrømmes skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale osv. er omfattet af høringspligten, da det er baseret på den type af oplysninger, der skal selvangives efter skattekontrollovens bestemmelser.

Høringspligten omfatter til gengæld ikke en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af fx overførsel af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. Se Bemærkningerne til § 1 nr. 2 og 3 i LFF1999-03-04 nr. 1992 og pkt. 4.9 i LFF2005-02-24 nr. 110. Se også SKM2010.332.BR.

Eksempel

►Dette eksempel viser, at den manglende høringspligt ved en ændret skatteberegning hos en ægtefælle er uafhængig af, om ægtefællerne stadig er samlevende eller gifte på ændringstidspunktet.◄

►En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel i indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Se SKM2010.332.BR.  ◄

Hvis en ægtefælles indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres, som en direkte følge af en ansættelse for den skattepligtiges ægtefælle, skal der ske høring af ægtefællen på sædvanlig vis, når der ikke alene er tale om en ændret skatteberegning. Hvis fx ægtefællerne har fordelt renteudgifter mellem sig, og det ved ligning af den skattepligtiges ægtefælle konstateres, at de samlede renteudgifter er mindre end selvangivet, så skal ægtefællen varsles og høres om den afledte ændring.

Se også

Afsnit A.A.8.2.2 "Kort ligningsfrist" om den særlige 30 dages frist for varsling af en afledt ændring i en ægtefælles ansættelse.

Betinget høring efter forvaltningsloven

Forvaltningslovens høringsbestemmelser gælder, når der træffes afgørelser, som ikke er opremset i SFL §§ 19 og 20 og derfor ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i skatteforvaltningsloven. Det vil sige, at fx afgørelser om skatteberegning og registreringsafgift omfattes af høringsbestemmelserne i forvaltningsloven.

Hovedregel

Myndighederne må ikke træffe en afgørelse, før parten er hørt, når:

• Parten er ubekendt med, at nogle oplysninger i sagen er i myndighedernes besiddelse,
• og oplysningerne er til ugunst for parten,
• og anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Se FVL § 19.

Høringen efter skatteforvaltningsloven er ubetinget. Høring efter forvaltningsloven er der imod kun påkrævet, hvis myndigheden vurderer, at betingelserne for høringspligt er opfyldte.

Undtagelse

I forvaltningsloven er der nævnt nogle situationer, hvor myndighederne undtagelsesvist godt må træffe en afgørelse i uden høring. Se FVL § 19 stk. 2.

Endvidere kan myndighederne undlade at foretage høring, når afgørelsen ændres efter anmodning, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Det vil fx være tilfældet, hvis en anmodning om ændring er til gunst for parten og anmodningen imødekommes fuldt ud. Se FVL § 20 og bemærkningerne til § 20 i LFF 1984-10-02 nr. 4.

Hvem skal foretage høring?

Den myndighed, som vil træffe en afgørelse, skal sikre høring af sagens parter. Landsskatteretten kan anmode Told- og Skatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling og foretage høring til brug for Landsskatterettens behandling af en klage, hvis der ikke tidligere i sagsforløbet har været krav om en sagsfremstilling. Det vil sige klager, hvor skatteankenævnene er oversprunget, klager over Told- og Skatteforvaltningens bindende svar og sager der afgøres af Landsskatteretten uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se FVL § 19 og SFL §§ 19, 20 og 42b.

Se også

Afsnit A.A.1.8 "Landsskatteretten" om de afgørelser Landsskatteretten træffer uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Høring af sagens parter

Sagens parter skal høres, uanset om høring foretages efter forvaltningsloven eller skatteforvaltningsloven. Partsbegrebet forstås ens efter de to love. Sagens parter omfatter herefter afgørelsens adressat, men også andre, der har en væsentlig, individuel, direkte og retlig interesse i sagen. Det betyder fx, at i sager vedrørende ændret fordeling af afståelsesvederlag skal både køber og sælger høres og at både gavegiver og -modtager skal høres i sager vedrørende gaveafgift. Se AFL § 45 og EBL § 4. ►Særskilt fremsendelse til en ægtefælle kan normalt undlades, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse. Se bemærkningerne til § 20 i LFF2005-02-24 nr. 110◄.

Se også

Afsnit A.A.7.2. Partsbegrebet om partsbegrebet i skatteretten.

Eksempel

Dette eksempel viser, at høring ikke må indskrænkes til afgørelsens adressat, hvis afgørelsen har umiddelbar betydning for en anden.

SKAT ville ændre skatteansættelsen for et datterselskab, og det havde betydning for moderselskabets skatteansættelse, da selskaberne var sambeskattede. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse. Som følge af sambeskatningen modtog moderselskabet efterfølgende skatteopkrævninger som blev anset for skatteansættelser. Ansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning af selskabet, men da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed. Se SKM2001.344.HR.

Høring af andre myndigheder

Lovbestemt høring af andre myndigheder

Skatteankenævnet skal indhente en udtalelse om en modtaget klage fra Told- og Skatteforvaltningen. De øvrige ankenævn modtager en klage sammen med en udtalelse fra Told- og Skatteforvaltningen, og skal derfor ikke selv indhente udtalelser fra forvaltningen. Se SFL §§ 36 stk. 3, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3.

Landsskatteretten har ikke en tilsvarende lovbestemt pligt til at lade en udtalelse fra den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, indgå i sin sagsbehandling. Men Landsskatteretten kan anmode om en udtalelse til klagen eller dele af klagen, hvis det findes hensigtsmæssigt. Se Landsskatterettens forretningsorden § 4 stk. 3 og § 5.

Ikke lovbestemt høring af andre myndigheder

SKATs sagsbehandling er underlagt officialprincippet. SKAT skal derfor høre andre myndigheder, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

Se også

Afsnit A.A.7.4.3 om officialprincippet.

Bemærk Pensionsstyrelsen ved afgørelse om pligt til betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis der ved afgørelse om bidragspligt eller ej er tvivl, om arbejdstageren eller den selvstændigt erhvervsdrivende er social sikret i et andet land, så skal Pensionsstyrelsen som kompetent myndighed høres om, hvor personen er socialt sikret. Se AMFL § 7 stk. 1 og 3 og § 14 i BEK nr. 1524 af 14/12/2006.

Høring af Pensionsstyrelsen er aldrig nødvendig, hvis:

• der er en blanket E101 attesteret af den kompetente sociale myndighed i et EU/EØS-land, eller
• der er en udtalelse fra Pensionsstyrelsen om social sikring, eller
• betaling af arbejdsmarkedsbidraget alligevel vil bortfalde som følge af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst eller Ligningslovens § 33 A.

SKAT skal som afgørelsesmyndighed tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige, for at Pensionsstyrelsen kan afgive en udtalelse.

Eksempel

Et skattecenter havde anset en person bosiddende i Frankrig for pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en afløsningssum for en uafdækket pensionsordning. Den Sociale Sikringsstyrelse (nu Pensionsstyrelsen) havde udtalt, at personen ikke var omfattet af dansk sociallovgivning, men var omfattet af social sikring i Frankrig. Han var derfor ikke pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsordningen i Danmark. Se SKM2007.80.LSR.

Hvad skal der høres om?

Efter forvaltningsloven skal sagens parter høres om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Efter skatteforvaltningsloven skal der endvidere også høres om den afgørelse, som SKAT vil træffe på baggrund af oplysningerne om de faktiske omstændigheder. Begrundelsen for afgørelsen skal også fremgå, og den skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse. Efter skatteforvaltningsloven skal sagens parter altså høres både om de faktiske og retlige oplysninger, mens høringen efter forvaltningsloven alene omfatter de faktiske oplysninger. Se FVL § 19 og SFL §§ 19 og 20.

De oplysninger, som parten skal høres om, kan være modtaget fra private eller fra andre offentlige myndigheder. Men det kan også være oplysninger, som parten selv har meddelt myndigheden i anden forbindelse, og som nu indgår i afgørelsesgrundlaget i den nye sag. Se Bemærkninger til § 19 i LFF 1984-10-02 nr. 4.

Se også

Afsnit A.A.7.4.7 "Begrundelse" om forvaltningslovens krav til en begrundelses indhold.

Fornyet høring

Hvis der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, der er af betydning for sagen, eller hvis SKAT ændrer sin retlige vurdering, så skal der foretages en fornyet høring i form af nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling. Det er uden betydning for en fornyet høring, at der ikke blev afgivet udtalelse ved den første høring. Se FVL § 19 og SFL §§ 19 og 20.

Eksempel

Dette eksempel viser, at der ikke skal foretages fornyet høring blot fordi, der er kommet flere oplysninger i sagen. Krav om fornyet høring forudsætter nye oplysninger eller ny retlig vurdering af sagen.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder. Se SKM2002.159.ØLR

Høringsfrist

Agterskrivelse og sagsfremstilling

Skatteforvaltningslovens frist for udtalelse til agterskrivelse eller sagsfremstilling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. SKAT kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan fx være relevant, hvis sagens part bor i et andet land eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm. En kortere frist kan fx være i partens interesse, hvis der ønskes hurtigere adgang til klagesystemet. SKAT skal kunne bevise partens samtykke, hvis der opstår tvist om fristens længde. Se SFL §§ 19 og 20.

Skatteforvaltningslovens bestemmelser om frist for udtalelse til sagsfremstillinger gælder også for Skatterådets og ankenævnenes sagsbehandling. Se SFL §§ 4 stk. 2, 36 stk. 5, 38 stk. 4 og 39 a stk. 4.

Træffer SKAT afgørelse inden udløbet af  høringsfristen, vil det normalt medføre ugyldighed. Manglende overholdelse af høringsfristen fører efter en konkret vurdering ikke til ugyldighed. Se TfS1995,605LSR, TfS2000,95HD og TfS2000,906LSR.

Bemærk toldskyld

EF's toldkodeks indeholder ikke særlige regler om høring. Men art. 220 om toldskyld forudsætter, at toldmyndigheden træffer en hurtig afgørelse, og artiklen sætter derfor mere snævre grænser for høringsfristen. Se art. 220 i EF's toldkodeks nr. 2913/92.

Told- og Skatteforvaltningens udtalelse til klage

Told- og Skatteforvaltningen skal udtale sig om klage til Ankenævnene. Fristen for udtalelsen til Skatteankenævnene er 14 dage, men fristen kan forlænges af Skatteankenævnene, hvis Told- og Skatteforvaltningen anmoder om det. Der er ikke en tilsvarende frist for udtalelse om klage til Vurderings- og Motorankenævn, da klagerne modtages fra Told- og Skatteforvaltningen sammen med en udtalelse. Se SFL §§ 36 stk. 3, 38 stk. 3 og 39a stk. 3.

Forvaltningslovens høringsfrist

Forvaltningsloven indeholder ikke en tilsvarende frist for udtalelse i forbindelse med høring. Fristen må i de enkelte tilfælde fastsættes således, at parten har en rimelig tid til at gennemgå oplysningerne og til at lave en udtalelse, hvis parten ønsker det. Se FVL § 19 og bemærkningerne til § 19 i LFF 1984-10-02 nr. 4 Lovforslag til forvaltningsloven.

Eksempel

Dette eksempel viser, at SKAT skal indrømme en længere frist end 15 dage, hvis det er nødvendigt for at parten har rimelige vilkår for at varetage sine interesser.

Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i en agterskrivelse efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig. Se SKM2002.508.ØLR

Eksempel

Dette eksempel viser, at SKAT som udgangspunkt ikke må træffe afgørelse i en sag, når der er modtaget en udtalelse, hvis svarfristen endnu ikke er udløbet.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt, hvor der var udsendt agterskrivelse med høringsfrist til d. 15. december. Skatteforvaltningen modtog en indsigelse dateret d. 7. december og d. 12. december blev der afsendt kendelse i sagen. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet.  SKM2003.273.HR.

Se også

Afsnit A.A.7.4.8 "Underretning om afgørelsen" om SKATs underretning om afgørelse efter endt høring.

Konsekvenser af manglende høring

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse anses for gyldig på trods af manglende eller mangelfuld høring, hvis fejlen ikke anses at have haft betydning for afgørelses resultat. Det kan fx være tilfældet, hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en korrekt høring. 

Eksempel

Det blev under sagen lagt til grund, at selv om den skattepligtige ikke havde modtaget alle oplysninger fra ligningsmyndigheden, havde han selv medvirket til at bibringe ligningsmyndigheden den opfattelse, at han som kommanditist selv var bekendt med de manglende oplysninger. Han havde endvidere deltaget i et møde, hvor en af de øvrige kommanditister havde fremlagt disse oplysninger. Partshøringsforpligtelsen blev derfor ikke anset for tilsidesat. Se SKM2005.224.ØLR.

Eksempel

En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi der ved efteropkrævning af told ikke var gennemført tilstrækkelig høring, idet relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter toldkodeksens art. 221 stk.3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 2 nr. 3. Se SKM2005.290.LSR.

Eksempel

En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Se SKM2003.556.ØLR.

Se også

Afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2006.677.HR	Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der ikke var fundet parshøring sted mht. en redegørelse om karakteren af et skattearrrangement, som skatteyderen deltog i.
SKM2003.273.HR	Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet.
SKM2001.498.HR	Sagen vedrørte udsendelse af agterskrivelse d. 18. april 1997, ny agterskrivelse d.14. juli og kendelse d. 23. juli 1997. Begrundelsen i agterskrivelsen var blevet ændret fra maskeret udlodning til en ydet gave. Agterskrivelsen d. 14. juli var fremsendt for sent og klageren påstod derfor afgørelsen for ugyldig. Agterskrivelsen fra april var rettidig. Kendelsen angik beskatning af det samme beløb, og uanset at den skatteretlige vurdering afveg fra den i agterskrivelsen, så fandt Retten fandt, at skattemyndighedens underretningspligt efter SSL § 3 stk. 4 var opfyldt med agterskrivelsen af 18. april.	Se også TfS 1997,105.LSR hvor der skulle ske fornyet høring grundet ændring af den retlige vurdering. Begge afgørelser vedrører høring efter SSL.
SKM2001.344.HR	SKAT ville ændre skatteansættelsen for et datterselskab, og det havde betydning for moderselskabets skatteansættelse, da selskaberne var sambeskattede. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse. Som følge af sambeskatningen modtog moderselskabet efterfølgende skatteopkrævninger som blev anset for skatteansættelser. Ansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning af selskabet, men da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed.
TfS2000,95HDR	En afgørelse blev anset for gyldig, selv om den var truffet inden høringsfristens udløb. Der blev bl.a. lagt vægt på, at partens rettigheder ikke var tilsidesat, at der ikke kunne forventes yderligere indsigelser inden fristen udløb og at der ikke på noget tidspunkt var fremsat indsigelser vedrørende det materielle resultat.
Landsretsdomme
SKM2009.765.ØLR	Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Agterskrivelser og årsopgørelser var løbende sendt til adresse i Danmark, der var den officielt registrerede adresse og til en adresse i Polen, som var oplyst af skatteyderen. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Folkeregisteret ikke havde modtaget de af skatteyderen oplyste men udokumenterede tidligere indgivne meddelelser om adresseændring.
SKM2005.277.VLR	Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Retten lagde vægt på, at skatteyder havde lejlighed til at udtale sig ved indkaldelse af bilagsmateriale og ved et møde forud for afgørelsen.	SKM2005.276.VLR tilsvarende afgørelse.
SKM2005.224.ØLR	Landsretten fandt ikke indsigelse om utilstrækkelig partshøring godtgjort, da der forud for skatteforvaltningens afgørelse var afholdt møde med skatteyder.
SKM2003.556.ØLR	En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.
SKM2002.508.ØLR	Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i en agterskrivelse efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig.
SKM2002.159.ØLR	Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder.
Byretsdomme
SKM2010.332.BR	En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel for indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20.
Landsskatteretskendelser
SKM2009.278.LSR	Et skattecenter udsendte enslydende agterskrivelse og afgørelse på opkrævning af moms. Der var ikke udarbejdet en sagsfremstilling. Landsskatteretten fandt efter en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og skattecenterets begrundelse for afgørelsen, at den udsendte agterskrivelse kunne anses for at udgøre en sagsfremstillling efter skatteforvaltningsloven.
SKM2008.527.LSR	En årsopgørelse, der ikke var i overensstemmelse med det selvangivne, ansås for ugyldig, da skatteyderen ikke var blevet underrettet om ændringen af skatteansættelsen.	SKM2007.595.LSR tilsvarende afgørelse.
SKM2007.80.LSR	Et skattecenter havde anset en person bosiddende i Frankrig for pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en afløsningssum for en uafdækket pensionsordning. Den Sociale Sikringsstyrelse havde udtalt, at personen ikke var omfattet af dansk sociallovgivning, men var omfattet af social sikring i Frankrig. Han var derfor ikke pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsordningen i Danmark.
SKM2005.290.LSR	En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi der ved efteropkrævning af told ikke var gennemført tilstrækkelig høring, idet relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter toldkodeksens art. 221 stk.3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 2 nr. 3.
TfS2000, 906LSR	Der blev truffet afgørelse inden høringsfristens udløb, og ifølge skatteyderen var det sket mod hans ønske. Retten fandt, at afgørelsen ikke var behæftet med en så væsentlig formalitetsmangel at afgørelsen var ugyldig, idet formalitetsmanglen ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Skatteyderen havde tidligere udtrykkeligt redegjort for sine synspunkter.
TfS1995, 605LSR	Der var givet forlængelse med høringsfristen, men inden udløbet af den, blev der anmodet om yderligere fristforlængelse. Forlængelsen blev ikke imødekommet, og der blev truffet afgørelse inden udløbet af den allerede givne høringsfrist. Retten fandt, at afgørelsen var ugyldig, idet den var truffet inden udløbet af den forlængede høringsfrist.