Indhold
Dette afsnit handler om problemstillingen om nyt processtof.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betingelser
- Retspraksis
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Retten kan tillade, at borgeren/virksomheden inddrager et nyt spørgsmål under retssagen, hvis det må anses for undskyldeligt, at det ikke er behandlet tidligere, eller det vil betyde et uforholdsmæssigt stort retstab for borgeren, hvis spørgsmålet ikke inddrages i sagen. Det er dog en betingelse, at det nye spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen. Se SFL § 48, stk. 1.
Bemærk
Bestemmelsen om retningslinier for inddragelse af nye spørgsmål i retssagen svarer til retsplejelovens bestemmelser om inddragelse af nye spørgsmål under en ankesag. Se RPL § 383.
Se også
Afsnit A.A.10.3.3 "Krav om endelig administrativ afgørelse".
Betingelser
Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse, og forarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelsesloven giver en beskrivelse af retningslinierne.
Der skal være sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget.
Der må ikke foreligge en helt ny sag, da det vil stride klart imod princippet om, at en forudgående administrativ rekurs skal være udnyttet.
En borger/virksomhed kan, for så vidt angår spørgsmål om indkomstskat få tilladelse til at inddrage spørgsmål vedrørende samme indkomstår, som det sagen er anlagt om, og ligeledes spørgsmål om andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på.
Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage et nyt spørgsmål i retssagen.
Bemærk
Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningsloven, at SFL § 48 er en videreførelse af SSL § 31. Derfor må det lægges til grund, at forarbejderne til SSL § 31 fortsat er et relevant fortolkningsbidrag.
Retspraksis
Det er et grundlæggende princip, at et retligt spørgsmål skal kunne prøves ved flere instanser. Derfor har domstolene en meget restriktiv praksis, når det drejer sig om at inddrage helt nyt processtof i en rekurssag.
Da bestemmelsen i skatteforvaltningsloven svarer til bestemmelsen i retsplejeloven, kan retspraksis for tilladelse til inddragelse af nye spørgsmål i en ankesag anvendes som fortolkningsbidrag ud over de sager, som der foreligger vedrørende indbringelse af endelige administrative afgørelser.
Såfremt et spørgsmål har været behandlet i skatteankenævnet, men ikke er indgået i Landsskatterettens behandling af sagen, vil spørgsmålet kunne inddrages i retssagen. Se SKM2009.751.ØLR.
Denne adgang gør Skatteministeriet kun undtagelsesvis brug af, og kun hvis principielle grunde taler for det. Se TfS 1997, 737 DEP.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Dette skema viser relevante afgørelser om inddragelse af nyt processtof i sagen.
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2007.635.HR |
Afvisning af en ny påstand om adgang til omgørelse efter SFL § 29, da der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen i SFL § 48, stk. 1. |
|
Landsretsdomme |
SKM2009.751.ØLR |
En af Skatteministeriet selvstændig nedlagt påstand blev taget til følge. Spørgsmålet havde været behandlet af skatteankenævnet, men ikke af Landsskatteretten. |
Se også TfS 1996, 448 HR med samme resultat |
SKM2007.759.VLR |
Et spørgsmål om morarenter blev afvist, da Landsskatteretten ikke havde taget stilling til spørgsmålet. |
|
SKM2007.342.VLR |
Afvisning af en påstand vedrørende et skattespørgsmål, som ikke havde været påkendt af Landsskatteretten |
|
Byretsdomme |
►SKM2010.634.BR ◄ |
►Landsskatteretten havde alene truffet afgørelse om berettigelsen af lønindeholdelse for indkomstskattekrav, men ikke om, hvorvidt de underliggende indkomstskattekrav mv. var berettigede - og slet ikke om, hvorvidt opkrævning af punktafgifter for to virksomheder var berettiget. Der var ikke en sådan sammenhæng mellem lønindeholdelsen og punktafgifterne, at disse kunne prøves, jf. SFL § 48, stk. 1, 2. pkt., hvorfor sagen blev afvist.◄ |
►Den administrative rekurs ikke udnyttet◄ |
SKAT |
TfS 1997, 737 DEP |
Retningslinier for inddragelse af nye spørgsmål. |
|