Indhold

Dette afsnit handler om SKATs adgang til at gennemføre kontrol mv. hos virksomhederne efter momsloven (ML).

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kontrol på stedet
• Bistand fra indehavere mv.
• Adgang til at kontrollere erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt
• Pligt til at udlevere/indsende regnskabsmateriale.

Regel

SKAT har til opgave at sikre, at momsen bliver angivet og afregnet korrekt. SKAT har derfor mulighed for at foretage kontrol i virksomhederne. Hvis det skønnes nødvendigt kan SKAT foretage kontrol i lokaler, der benyttes af virksomheden. Der kræves ikke retskendelse, men SKATs medarbejdere skal vise legitimation.

Ved kontrollen har SKAT også mulighed for at efterse virksomhedens

• varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance mv., uanset om materialet opbevares på papir eller elektronisk.
• afgiftspligtige erhvervelser fra andre EU-lande.

Ved kontrollen skal virksomhedens indehaver og ansatte være behjælpelige, og hvis SKATs medarbejdere beder om det, har virksomheden pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale til SKAT. Se ML § 74.

Bemærk

Muligheden for kontrol gælder ikke kun momsregistrerede virksomheder, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller formodning om, driver momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret.

Kontrol på stedet

"På stedet" skal forstås som virksomhedens forretningslokaler, hvorfra virksomheden drives, samt arbejdssteder uden for virksomhedens forretningslokaler.

Aftalt kontrol

Kontrol hos virksomheden aftales med virksomheden. Kontrollen tilrettelægges, så den ikke hindrer den erhvervsdrivende i at udføre sit daglige arbejde. Se afsnit A.C.1 om retssikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af et tvangsindgreb og forudgående varsling af et kontrolbesøg.

Bemærk

Ved kontrol af negative momsangivelser kan retssikkerhedslovens krav om forudgående varsling fraviges. Se RSL § 5, stk. 4, pkt. 2

Uanmeldt kontrol

Uanmeldte kontrolbesøg foretages kun, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. Se afsnit A.C.1.3.3 om SKATs mulighed for at fravige kravet om varsling efter RSL § 5, stk. 4.

Lokaler

Adgangen til kontrol omfatter alle virksomhedens forretningslokaler, fx butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler og arbejdssteder.

Adgangen gælder ikke lokaler, der anvendes til privat boligformål. Hvis privatboligen kun tjener som privatbolig eller fritidsbolig, er den beskyttet af grundlovens § 72. Derfor kan SKAT ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang til den.

Hvis der ikke er en klar adskillelse mellem den erhvervsmæssige del og den private del af ejendommen, har SKAT adgang den del af boligen, hvorfra administrationen foregår, og hvor regnskabsmaterialet mv. typisk opbevares. Det gælder også selv om der er tale om den private del af ejendommen.

Kontrollen omfatter også arbejdssteder uden for de lokaler, hvor virksomheden drives fra, fx byggepladser og rullende materiel, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, fx biler der benyttes til transport af varer, taxier, mv.

Regnskabsmateriale mv.

SKAT kan kontrollere virksomhedens regnskabsmateriale mv. og registreringer, uanset om disse er registreret på papir eller elektronisk. Det er bl.a.

• registreringer af foretagne transaktioner (transaktionsspor, dvs. den sammenhæng der er mellem de enkelte registreringer fra bogføring til virksomhedens årsregnskaber, skatte- og afgiftsangivelser og regnskabsopgørelser o.lign.)
• beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om udveksling af elektroniske data
• beskrivelser af systemer, herunder opbevaring af regnskabsmateriale.
• bilag og anden dokumentation (fakturaer mv.) og fx årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer
• enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler
• revisionsprotokollen.

Se også

Se også momsvejledningens afsnit N.6 om virksomhedens pligt til at opbevare regnskabsmateriale.

Bemærk

Besøg på offentligt tilgængelige steder med henblik på observationer til kontrolformål er ikke omfattet af hverken ML § 74, stk. 1, eller bestemmelserne i retssikkerhedsloven, fordi der ikke tale om et tvangsindgreb. Derfor kan observationer foretages, uden at medarbejderen har pligt til at legitimere sig. Medarbejdere fra SKAT kan også uden at give sig til kende foretage prøvekøb fx for at tjekke om købet registreres korrekt i virksomhedens regnskaber. Se afsnit [A.C.1.1.2] "Observere i offentlige rum".

Bistand fra indehavere mv.

Virksomhedens indehaver og ansatte skal være SKAT behjælpelige under kontrollen. Se ML § 74, stk. 2.

Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvordan regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilket edb-system, der anvendes, hvilke interne kontrolforanstaltninger, der findes, osv.

Hvis SKAT beder om det, er der også pligt til at

• oplyse, hvem der er virksomhedens revisor
• foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger, fx optælling af kasseapparaters kassebeholdning.

Ved kontrol i et interessentskab kan SKAT kræve at få oplyst navnene på samtlige interessenter.

Adgang til at kontrollere erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt

På samme måde som efter ML § 74, stk.1, kan SKAT foretage kontrol af momspligtige erhvervelser, herunder ydelser omfattet af omvendt betalingspligt. Se ML § 74 stk. stk. 3.

Det er reguleret i ML § 11 hvilke erhvervelser, der er momspligtige. Se momsvejledningens afsnit D.9 om de momspligtige erhvervelser. Se ML § 46, stk. 1, om ydelser, der er omfattet af omvendt betalingspligt.

Pligt til at udlevere/indsende regnskabsmateriale

Hvis SKAT har bedt om at få materiale, der er omfattet af ML § 74, stk. 1, skal virksomheden udlevere det eller sende det til SKAT. Se ML § 74, stk. 4.

Pligten at udlevere eller indsende materiale gælder alt det, der er omfattet af ML § 74, stk. 1, herunder revisionsprotokollen. Pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdelsesret over materialet. Hvis materialet modtages fra tredjemand, skal det tilbageleveres til denne igen efter benyttelsen.

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er ikke omfattet af udleveringspligten.

SKAT kan ikke mod virksomhedens vilje fjerne regnskabsmateriale fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi SKAT ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale. Af samme grund kan regnskabsmaterialet heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, fordi der heller ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Se RPL § 596. SKAT kan dog kopiere materialet på stedet.

Der er strafbart at nægte at udlevere regnskabsmateriale, og det kan medføre bødeansvar efter ML § 81, stk. 1, nr. 2. Regnskabsmaterialet mv. må i givet fald søges fremskaffet gennem anvendelse af administrative sanktioner.

Bemærk

Der er ikke en tilsvarende hjemmel i ML som i SKL, hvor regnskabsmateriale kan søges fremskaffet gennem daglige bøder. Se SKL § 9.