Modregning kan kun gennemføres, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav på hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring.

Staten er i modregningsmæssigt en enhed Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende anses som en enhed, jf. f.eks. UfR 1982, 24 HD. Dette betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser er at betragte som en enhed, selv om de henhører under hvert deres ministerium. Dette gælder, når staten modregner over for borgeren. Et eksempel herpå kan ses under K.7.9. Det antages, at en borgers (restants) modregning over for det offentlige normalt begrænses til krav, der angår samme myndighed. Dette kan begrundes med, at borgerens krav ikke er nødlidende.

Kommunalt krav Når fx et kommunalt krav er til inddrivelse, og der samtidig skal udbetales negativ moms/overskydende skat, kan det kommunale krav ikke dækkes ved modregning i den negative moms/skatten, da der ikke foreligger gensidighed. Der er her tale om 3 parter, nemlig restanten, kommunen og staten.

Børnebidrag Landsskatteretten har i kendelsen SKM2007.290.LSR afgjort, at et krav på forskudsvist udlagt børnebidrag tilkommer staten, jf. børnetilskudslovens § 25, hvorefter "udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen". Skattecentret kunne derfor modregne et krav på forskudsvist udlagt børnebidrag i skyldnerens krav mod staten på for meget betalt registreringsafgift vedrørende skyldnerens bil.

Begrænset hæftelse Kravet om gensidighed medfører endvidere, at der som udgangspunkt ikke kan ske modregning med restancer fra en virksomhed med begrænset hæftelse i krav, som en person, der er involveret i virksomheden, måtte have på statskassen. Der kan heller ikke foretages modregning i situationer, hvor fx et interessentskab har en fordring på tilbagebetaling af negativ moms, og hvor statskassen har en fordring på en af deltagerne, fx skyldig restskat.

Overdragelse af krav Gensidigheden mellem fordringerne må i almindelighed foreligge ved gennemførelsen af modregningen. Skulle fordringen være overdraget, er der dog alligevel i nogle tilfælde mulighed for at modregne, jf. reglerne i GBL § 28, der omtales senere i dette kapitel.

Udlæg i fordring Gensidigheden kan også opstå som følge af RIMs udlæg i en fordring, som skyldneren A har mod B. Hvis B har et krav mod staten, og udlægget blev foretaget for et statskrav, fx moms, foreligger den til modregning nødvendige gensidighed. Til illustration heraf kan henvises til Vestre Landsrets afgørelse i SKM2007.414.VLR, og Højesterets stadfæstelse af dommen i SKM2008.218.HR, der er gengivet ovenfor i afsnit G.5.8.6.1.

Koncern Kravet om kun to parter medfører også, at der ikke kan ske modregning, hvor der foreligger en koncern. SKAT kan som hovedregel ikke modregne sit tilgodehavende hos en virksomhed i koncernen i et krav, som en anden virksomhed har hos SKAT. ►Se til illustration heraf fx SKM2010.641.LSR ◄

Fællesregistrerede virksomheder Er virksomhederne/selskaberne derimod fællesregistreret i henhold til bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen, kan der dog ske modregning med en virksomheds restance i en anden virksomheds tilgodehavende. Fællesregistreringen indebærer, at virksomhederne hæfter solidarisk for betaling af A-skatter og afgifter. Denne hæftelse indebærer, at der også er adgang til modregning.

Skal der i disse situationer modregnes fx negativ moms for et selskab i skyldig A-skat for det andet, skal fællesregistreringen være efter begge de nævnte love.

Civilretligt krav Landsskatteretten har i SKM2008.146.LSR afgjort, at der kunne ske modregning i klagerens tilgodehavende moms for et formueretligt krav Udenrigsministeriet havde mod klageren, selv om kravet ikke var anerkendt og ikke fastslået ved dom. I den pågældende sag havde skyldner været ansat i Udenrigsministeriet. I 2004 meddelte Udenrigsministeriet skyldner, at at han skulle tilbagebetale i alt 6.025,64 kr., som var udbetalt til ham som udlæg til udgifter i forbindelse med hans hjemrejse til Danmark. Skyldner ejede en virksomhed, der var momspligtig. Inddrivelsescentret foretog modregning af tilbagebetalingskravet i skyldners overskydende moms for 3. kvartal 2006 på 1.295 kr. Landsskatteretten udtalte i sagen, at der ikke gælder særlige modregningsregler vedrørende Udenrigsministeriets krav. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis betingelserne om, at kravene skal være udjævnelige og gensidige, at modfordringen skal være retskraftig og forfalden, og at frigørelsestiden for hovedfordringen er indtrådt, er opfyldt. I henhold til Højesterets dom af 5. november 1954, offentliggjort som UfR 1955.13H, er det ikke et krav for at foretage modregning, at modfordringen er erkendt af debitor. Betingelserne for at foretage modregning til dækning af klagerens gæld til Udenrigsministeriet er derfor umiddelbart opfyldt, selv om klageren stedse har bestridt kravet.