Uafklarede økonomiske forhold

Landsskatteretten har i SKM2007.624.LSR fastslået, at det var med rette, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af offentlig gæld. Klageren var arbejdsløs og hans økonomiske forhold ansås for uafklarede. Klagerens gæld til det offentlige er FM-gæld, studiegæld, restskat, for meget udbetalt boligsikring, gebyrer og afgifter til kommunen, retsafgift og gæld til kommunen. Landsskatteretten har alene taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den offentlige gæld kan eftergives, med udgangspunkt i at gælden består, da klagerens indsigelse om, at den del af den offentlige gæld, der er stiftet før 2002, er forældet, bliver behandlet af Skattecentret. Efter kildeskattelovens § 73 C, jf. § 73 B, (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005), § 51, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 199 af 1. februar 2007) og § 4, stk. 4, i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden finder reglerne i opkrævningsloven om eftergivelse tilsvarende anvendelse på krav vedrørende skat, gebyrer, afgifter og boligsikring. Det fremgår endvidere af studiegældslovens § 16 c (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006), at restanceinddrivelsesmyndigheden kan henvise låntageren til at søge eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven, hvis denne har anden betydelig gæld end studiegæld. Af opkrævningsloven § 15, stk. 1 og 2, (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003) fremgår følgende:

"Stk. 1. Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2. Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt."

Opkrævningslovens § 15, stk. 2, fik sin nuværende formulering ved lov nr. 431 af 6. juni 2005. Af forarbejderne til denne lov (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, L149, tillæg A, sp. 6681 ff.) fremgår blandt andet, at opkrævningslovens § 15, stk. 2, ændres i overensstemmelse med ændringen af konkurslovens § 197, stk. 2, ved lov nr. 365 af 24. maj 2005. Af forarbejderne til denne lov (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, L10, tillæg A, sp. 252 ff.) fremgår blandt andet følgende: "Vurderingen af, om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, skal foretages i overensstemmelse med den nugældende retspraksis. Skyldnerens økonomiske forhold vil således f.eks. være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse." Det er ikke muligt at vurdere, om klageren er i stand til, og inden for de nærmeste år har udsigt til, at kunne indfri den offentlige gæld, da klagerens økonomiske forhold må anses for uafklarede, da klageren for tiden modtager arbejdsløshedsdagpenge. Klagerens offentlige gæld kan derfor ikke eftergives, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 1. Det er således med rette, at skattecentret ikke har anset betingelserne for eftergivelse for opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede herefter skattecentrets afgørelse.

Skattemæssige transaktioner

Det er derimod en omstændighed, der taler imod eftergivelse, hvis den pågældende i tiden efter gældens opståen har fremført skattemæssige underskud eller overført disse til sin ægtefælle, og derigennem reduceret eller helt elimineret sin husstands skattebetaling, uden at den yderligere likviditet, der herved er opnået, er blevet brugt til at nedbringe gælden til det offentlige.

Det taler ligeledes imod eftergivelse, hvis gælden er opstået ved skyldnerens deltagelse i økonomiske arrangementer, som er underkendt af SKAT, og hvor det væsentligste formål med arrangementet har været at formindske eller eliminere den pågældende persons skatte- eller afgiftsbetaling.

Systematisk oparbejdet

I henhold til opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 2, litra d, kan eftergivelse ikke finde sted, såfremt en ikke uvæsentlig del af gælden er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk.

Ved vurderingen af, hvorvidt en systematisk oparbejdet gæld skal hindre eftergivelse lægges der afgørende vægt på, hvorvidt der er tale om en betydelig gæld, der oparbejdet over en længere årrække .

Gældens alder er endvidere af betydning. Såfremt størstedelen af gælden er af ældre dato, er en mindre, nyere systematisk opbygget restance sjældent til hinder for eftergivelse. Er hovedgælden imidlertid ny, vil fortsat systematisk gældsstiftelse tale imod, at der sker eftergivelse. Systematisk oparbejdede restancer som eksempelvis licensrestancer kan således være hindrende for eftergivelse i medfør af opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 2, litra d, men det er ikke givet, at den skal være det i et hvert tilfælde.

Ved vurderingen af begrebet systematisk oparbejdning, ses der bort fra restskatter, der udelukkende er renter af personskat.

Strafbare forhold

Det taler imod eftergivelse, hvor gælden eller størstedelen heraf er pådraget ved, (et konstateret) strafbart forhold. Kun hvor gælden for størstedelens vedkommende vedrører strafbare forhold af ældre dato, eller hvor kun en lille del af nettogælden stammer fra et strafbart forhold, kan eftergivelse komme på tale. Dette kan også gælde, hvor en endnu ikke afsonet bøde indgår i den samlede gæld.

Ved eftergivelse af bøder skal der foretages en vurdering af en række forhold i forbindelse med bødens pådragelse.

Afdrag på gælden

Det taler for eftergivelse, hvis skyldneren har forsøgt efter evne at afdrage på gælden. Er der efter gældens pådragelse indtrådt alvorlig, længerevarende sygdom, ulykkestilfælde eller afgørende uforudsete ændringer i skyldnerens økonomi, fx i forbindelse med overgang til pension, vil dette ligeledes tale for eftergivelse. I de tilfælde, hvor gælden hovedsageligt skyldes skønsmæssige ansættelser, som ikke er blevet genoptaget i rette tid, fx på grund af skyldners sygdom, økonomisk sammenbrud eller lignende, bør det tages med i vurderingen om eftergivelse.

Skyldner har indrettet sig på eftergivelse

Ligeledes taler det også imod eftergivelse, hvis skyldneren gennem særlige arrangementer har indrettet sig således, at husstanden, i forhold til gælden, har kunnet opretholde en urimelig høj levestandard, og samtidig har vist sig immun overfor retsforfølgning.