Bestemmelsen i § 13, stk. 4, giver RIM mulighed for at nægte eftergivelse, hvis RIM finder at der foreligger omstændigheder, som - uanset at de ikke er nævnt i stk. 2 -, alligevel bør udelukke eftergivelse.

Uanset at ordlyden kunne indikere, at der er tale om en forholdsvis snæver undtagelse giver motiverne (FT 2004-05 2. samling tillæg A s 323 (L 10 s 72)) sikker støtte for den forståelse, at bestemmelsen tilsigter at videreføre gældende ret, navnlig på gældssaneringsområdet.

Der er således tale om en opsamlingsbestemmelse, som skal gøre det muligt at undgå urimelige og stødende resultater i tilfælde, hvor eftergivelse bør undgås, men hvor de omstændigheder der begrunder dette, ikke passer ind i oplistningen af omstændigheder og forhold i § 13, stk. 2. FT 2004-05 2. samling, tillæg A, side 263 (L 10, s 12) nævner som eksempel, at skyldner eller et medlem af husstanden har valgt ikke at udnytte sin erhvervsevne fuldt ud.

Der skal altid ske en konkret vurdering af de forhold, der kan komme i betragtning i medfør af § 13, stk. 4.