Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende. Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Andre skattepligtige sundhedsydelser er som udgangspunkt B-indkomst og ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt.
Der er fem undtagelser til hovedreglen om skattepligt:
- Undtagelse 1: Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.2.
- Undtagelse 2: Behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning (LL § 30). Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.3.
- Undtagelse 3: Bagatelgrænsen (LL § 16, stk. 3, 6. pkt.). Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.4.
- Undtagelse 4: Personaleplejefritagelsen. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.5.
- Undtagelse 5: Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (LL § 16, stk. 3, 3. pkt.). Bemærk at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. ikke kan være omfattet af denne bagatelgrænse. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.6.
Disse undtagelser er nærmere behandlet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.