Det er en betingelse for fradrag for merudgifter ved dobbelt husførelse, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse skyldes erhvervsmæssige forhold.

Der gives således ikke fradrag, hvis adskillelsen er begrundet i end rent erhvervsmæssige årsager.

Er der således tale om, at adskillelsen skyldes f.eks. hensynet til børnenes skolegang, ægtefællernes personlige forhold eller lignende, gives der ikke fradrag for udgifter ved dobbelt husførelse.

Praksis:

  • Se SKM2008.968.BR, hvor der ikke blev indrømmet fradrag for udgifter til dobbelt husførelse, da det måtte antages, at den dobbelte husførelse skyldtes private forhold.
  • SKM2003.446.LSR: Fradrag for dobbelt husførelse blev nægtet i et tilfælde, hvor skatteyderens familie bosatte sig i en anden by på grund af ægtefællens jobskifte, mens skatteyderen bibeholdt sit faste arbejde i den oprindelige bopælskommune, idet det ikke havde været muligt at få ny ansættelse i nærheden af den by, hvor familien havde bosat sig.
  • TfS 2000, 415 LSR: En lærling, som havde lærlingekontrakt i København flyttede med sin familie til Bornholm. Umiddelbart derefter tog han ophold ved privat indkvartering i København for at gøre sin lærlingeuddannelse færdig. Han ansås for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse som følge af midlertidig, erhvervsbetinget ophold i København.
  • TfS 1996, 84 VLD: To ægtefæller, som var lønmodtagere, havde begge foretaget fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med mandens tiltrædelse af ny stilling i Kolding. Ægtefællerne besluttede sig kort tid efter, at manden var påbegyndt jobbet i Kolding, for at flytte til Kolding, så snart dette var muligt. Landsretten fandt, at opretholdelsen af familiens bolig i Hjørring efter udløbet af prøvetiden, ikke var begrundet i mandens erhvervsmæssige forhold, men i private forhold, da hustruen ikke havde kunnet finde arbejde i Koldingområdet og ønskede at beholde sin stilling hos Hjørring Kommune. Der kunne derfor ikke indrømmes manden fradrag for dobbelt husførelse udover fradraget i prøvetidsperioden. Hustruen, der var blevet boende hjemme i boligen i Hjørring, kunne heller ikke indrømmes et fradrag for dobbelt husførelse, allerede fordi den dobbelte husførelse ikke var begrundet i hendes erhvervsmæssige forhold.
  • Se tilsvarende TfS 1997, 537 VLD, hvor skatteyderens kæreste flyttede til Tyskland. Afgørelsen blev stadfæstet af Højesteret jf. TfS 1999, 420 HRD. TfS 1999, 44 VLD vedrører samme skatteyder.
  • TfS 1995, 258 ØLD: En skatteyder og dennes ægtefælle var pr. 1. januar 1988 tilmeldt en ejerboligadresse i Faaborg og fra den 26. januar 1988 og den 3. august 1988 en ejerboligadresse i København (ejerboligen i København var anskaffet den 1. oktober 1987). Skatteyderen var fra den 14. december 1987 til den 31. marts 1988 ansat i en virksomhed i Odense ifølge en tidsbegrænset ansættelsesaftale. I resten af perioden (den 1. april 1988 til den 5. august 1988) var skatteyderen arbejdsløs, bortset fra én dag. Skatteyderens ægtefælle var hele tiden ansat ved socialforvaltningen i København. Det var skatteyderens plan at flytte til København allerede i efteråret 1987, men han blev i Faaborg bl.a. af hensyn til datterens skolegang. Landsretten fandt, at opretholdelsen af den dobbelte husførelse ikke kunne anses for erhvervsmæssigt begrundet. Der kunne derfor ikke indrømmes skatteyderen fradrag for dobbelt husførelse.
  • TOLD·SKAT Nyt 1993.22.1015 (TfS 1993, 194 ØLD): En lærer fik stilling i Ribe, men familien blev boende i Ballerup. Det var tanken, at hustruen og børnene skulle flytte med til Ribe, men det blev opgivet på grund af de usikre beskæftigelsesforhold i Ribe for hustruen, og fordi børnene skulle skifte skole. Landsretten lagde her til grund, at hustruen havde valgt at blive boende med børnene i Ballerup på grund af sine erhvervsforhold. Da udgifterne til dobbelt husførelse således ikke var begrundet i skatteyderens erhverv, var han ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse.
  • TOLD·SKAT Nyt 1991.23.1332 (TfS 1991, 524 ØLD): En direktør og hans hustru havde hidtil være beskæftiget i Jylland. Ægtefællerne fik job i København, hvor de boede i en lejlighed, men de var fortsat tilmeldt den hidtidige adresse i Brabrand. Huset i Brabrand kunne ikke sælges uden tab og blev benyttet af datteren som bopæl, indtil hun blev færdig med sin skolegang. Landsretten fandt, at den hidtidige bopæl ikke blev opretholdt af erhvervsmæssige, men af private hensyn.
  • Skat 1990.8.624 (TfS 1990, 358 LSR): En ansat ved politiet var blevet forflyttet. Arbejdsgiveren havde i denne forbindelse udbetalt en godtgørelse, der bl.a. omfattede udgifter til et hotelophold i 142 dage. Da også klagerens familie havde boet på hotellet, kunne der ikke gives fradrag for dobbelt husførelse, og da hotelopholdet i øvrigt var foranlediget af, at klageren ønskede at bygge hus til egen beboelse, blev den pågældende ydelse ikke anset for at være fradragsberettiget.
  • Der kan ikke gives fradrag for dobbelt husførelse, hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophævet som følge af uoverensstemmelser, jf. lsr. 1985.109.
  • Se endvidere lsr. 1984.114, hvor en skatteyder i to vinterperioder måtte overnatte i nærheden af sin arbejdsplads som følge af trafiksammenbrud på grund af snestorm. Der kunne ikke gives fradrag for udgifterne herved, da den dobbelte husførelse ikke var begrundet i hans erhverv, men skyldtes hans personlige transportforhold.

Kursusophold eller efter-
uddannelseFradrag for dobbelt husførelse under kursusophold afgøres ud fra en vurdering af, om kursusudgifterne i øvrigt er fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. lsr. 1981.23 og Skat 1987.6.435 (TfS 1987, 338 LSR).

Fradrag for dobbelt husførelse blev nægtet en lærer under et kursusophold uden for hendes fagområde, jf. lsr. 1976.39.

Grund-
uddannelse eller kompetence-
givende videre-
uddannelseDer kan normalt ikke godkendes fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med grunduddannelser eller kompetencegivende videreuddannelser, idet sådanne uddannelsessteder normalt ikke anses for arbejdssteder. Den dobbelte husførelse anses derfor ikke for opretholdt af erhvervsmæssige årsager.

Se dog SKM2002.500.LSR, hvor en officerselev, som var blevet optaget på Flyvevåbnets Officersskole for at gennemgå officersgrunduddannelsen - en kompetencegivende lederuddannelse - med henblik på senere ansættelse som linieofficer i forsvaret, blev beordret til at gøre tjeneste ved Flyvevåbnets Officersskole i X efter de for tjenestemænd gældende regler for forflyttelse. Da hans deltagelse i undervisningen på officersskolen var sket på arbejdsgiverns foranledning og i dennes interesse, og deltagelsen i undervisningen havde været relateret til hans beskæftigelse og ansættelse hos arbejdsgiveren, blev den pågældende officerselev anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse fra det tidspunkt, hvor han kunne anses for at have været samlevende. Han blev endvidere anset for berettiget til fradrag for befordring.

Om tilsvarende praksis vedrørende befordringsfradrag ved efteruddannelse i modsætning til videreuddannelse, se afsnit A.F.3.1.3.2.

VærnepligtigeVærnepligtige, som under indkaldelsen bor på en kaserne, men samtidigt opretholder deres hidtidige bopæl, anses ikke for berettigede til fradrag for dobbelt husførelse, idet den dobbelte husførelse ikke skyldes erhvervsmæssige forhold, og de iøvrigt ikke kan anses for at have væsentlige merudgifter.