Spørgsmål

1. Er forsikringstagerne skattepligtige af ydelsen fra X, når forsikringen er tegnet af en arbejdsgiver?
2. Er forsikringstagerne skattepligtige af ydelsen fra X, når forsikringen er tegnet af forsikringstager selv?

Svar

1. Nej.
2. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X er bl.a. leverandør af ydelser til forsikrings- og pensionsselskaber. Ydelserne social rådgivning til forsikringstagere, som enten har pådraget sig en skade eller som er sygemeldt.

Det er forsikringsselskaberne, der køber ydelsen af X med henblik på, at for forsikringstagerne hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet eller til en bedre hverdag.

Ydelserne er ikke omfattet af policen, men tilbydes af forsikringsselskabet som et frivilligt tilbud til forsikringstagerne. Forsikringen er en erhvervsudygtighedsforsikring.

..."Siden 2002 har virksomheden haft en klar vision: Virksomheden vil være de bedste til at styrke udviklingen af social ansvarlighed i praksis:

Virksomheden er leverandør til jobcentre, socialcentre, børn - og ungecentre og forsikringsselskaber.

Virksomheden har valgt at specialisere sig i at hjælpe personer ved forandringer i deres arbejdsliv, familieliv, fritidsliv, fysisk og psykisk sundhed mv.

Virksomheden består af socialrådgivere, jobkonsulenter, børn - og ungerådgivere, sociale mentorer m.fl.

Med kompetencer indenfor arbejdsliv, sociale indsatser og sundhedsfremme styrker virksomheden indsatsen overfor de mest sårbare grupper i vores samfund..."

Spørger har supplerende oplyst, at der i første omgang er tale om et pilotprojekt, hvor præmien ikke vil blive forhøjet, hvis forsikringstager gør brug af ydelsen fra X.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter spørgers opfattelse er det først og fremmest forsikringsselskabet, der har fordel af ydelsen, fordi ydelsen kan være med til at reducere udbetalingerne til de skadelidte/sygdomsramte.

Endvidere kan ydelsen sidestilles med rådgivning, som ydes i mange andre sammenhænge. Det kan f.eks. være rådgivning fra et forsikringsselskab eller en bank, som der ikke betales for, men hvor rådgivningsydelsen ikke beskattes hos modtageren af ydelsen.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2009.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Det følger dog af ligningslovens § 30 (LL), at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

Endvidere følger det af LL § 30, stk. 3, at det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige af virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Der må altså, jf. LL § 30, stk. 3, ikke ske en forskelsbehandling af de ansatte, og alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse, herunder på samme økonomiske vilkår.

I statsskattelovens § 5, litra b anføres det at, til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

..."gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige.." /SKATs kursivering).

Praksis:

I SKM2007.63.SR bekræfter Skatterådet, at en arbejdsgiver kan tilbyde en ordning til deres medarbejdere efter reglerne i ligningsloven § 30. Ordningen tager sigte på en hurtig udredning af sygdomme hos langtidssygemeldte medarbejdere med henblik på, at medarbejderen hurtigere har mulighed for at vende tilbage til arbejdet. Ordningen omfatter alene den indledende behandling i form af udredning af patientens eventuelle sygdom. Brug af ordningen forudsætter, at medarbejderen er henvist hertil fra en læge. Det er Skatterådets opfattelse, at ordningen ud fra en samlet vurdering kan godkendes efter ligningsloven § 30. Skatterådet har især har henset til, at medarbejderne er henvist til ordningen fra egen læge.

Begrundelse:

I spørgsmål 1 er der tale om, at arbejdsgiver har tegnet en forsikring, hvor forsikringsselskabet som supplement vil tilbyde forsikringstager, at modtage social rådgivning med henblik på en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller en bedre hverdag med sygdommen/invaliditeten.

Da ligningslovens § 30 alene omhandler egentlige behandlinger, der foretages efter lægehenvisning mv., er den i sagen omhandlede forsikring allerede af den grund ikke omfattet af denne ordning, hvorfor denne bestemmelse ikke finder anvendelse.

Forsikringen må derimod, efter en konkret vurdering, anses som en del af behandlings- og retableringsforløbet, og dermed skattefri for modtageren. Ydelsen er et frivilligt tilbud fra forsikringsselskab til forsikringstager, og det er forsikringsselskabet, der afholder udgiften til rådgivningen. således at aktiviteterne finansieres indenfor de eksisterende præmiebetalinger, dvs., at præmiebetalingerne rent faktisk ikke stiger som følge af den ændrede ydelsessammensætning, jf. det oplyste herom. Endelig er det oplyst, at arbejdsgiver, hvis det er denne, der har tegnet forsikringen, ikke har indflydelse på, hvem rådgivningen tilbydes, ligesom det er frivilligt om forsikringstager ønsker at modtage rådgivningen.

SKAT skal dog bemærke, at såfremt der efterfølgende foretages præmieforhøjelse som følge af ydelsen fra X vil der være tale om en ny situation, der ikke er omfattet af nærværende besvarelse.

Endvidere bemærkes, at arbejdsgivers betaling af selve forsikringspræmien er et skattepligtigt personalegode, jf. LL § 16.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. Spørgsmål 2:

I spørgsmål 2 er der tale om, at det er forsikringstager selv, der har tegnet omhandlede forsikring, jf. spørgsmål 1.

Den omstændighed, at det er forsikringstager selv, der har tegnet og dermed også betalt forsikringen medfører efter SKATs opfattelse ingen ændring i, at rådgivningsydelsen anses skattefri, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 1, hvorfor der i det hele henvises hertil.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.