Dato for udgivelse | 19 Dec 2007 15:00 |
SKM-nummer | SKM2007.926.SKAT |
Myndighed | SKAT |
Sagsnummer | 07-190264 |
Dokument type | SKAT-meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder |
Emneord | Kapitaliseringsfaktorer, unoterede aktier, værdiansættelse, dødsboer, interesseforbundne parter, gaveafgift |
Resumé | SKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra d. 1. januar 2008. |
Reference(r) | Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2007-4 A.B.7.2 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2007-4 S.F.2.3.3 |
SKAT har beregnet følgende kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter. De nye kapitaliseringsfaktorer har virkning fra d. 1. januar 2008.
Indtjeningsevne 8,5
Modificerede regel 4,25
Udbytte 75,0
Indre værdi 80
De beregnede kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier og anparter gælder i følgende situationer:
Ved beregning af værdien af unoterede aktier og anparter i dødsboer.
Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelserne er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, jf. TSS-cirkulære 2009.
Ved gaveafgiftsberegning.
De ændrede faktorer skal anvendes i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af Told- og Skattestyrelsens udtalelse offentliggjort i TfS 1997, 599, om mulighederne for anvendelse af skattekursreglerne ved værdiansættelse af unoterede aktier og anparter i visse overdragelsessituationer (arv og gave) efter gennemførelsen af lov nr. 1219 af 27/12 1996 (ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten mv.).
Vedrørende den praktiske anvendelse af kapitaliseringsfaktorerne henvises der til selve cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 samt gældende praksis for anvendelse af dette cirkulære.