Selskaber og personer er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter konkursskattelovens kapitel 4. SKAT må kun træffe afgørelse om skattepligt, hvis forvaltningen skønner, at konkursindkomsten bliver større end 100.000 kr. efter fradrag af eventuelt fremført underskud, jf. KKSL § 14. SKAT kan senere ændre en afgørelse om skattepligt til skattefrihed, hvis forvaltningen finder dette rigtigt.

SKAT bør samtidig vurdere, om der er rimelig udsigt til at inddrive skatten af konkursindkomsten. Hvis det må antages, at kun en mindre del af skatten kan inddrives, kan og bør forvaltningen undlade at træffe bestemmelse om at gøre konkursindkomsten skattepligtig, jf. KKSL § 14. Ved fysiske personers konkurs kan det være af betydning for vurderingen, at samlevende ægtefæller hæfter subsidiært for den anden ægtefælles skatter efter reglerne i KSL § 72, stk. 2.

Afgørelsen om skattepligt kan bl.a. træffes på grundlag af tidligere selvangivelser og dokumenter, der indgives til SKAT efter KKSL § 15, stk. 1, og hvad der i øvrigt måtte være forvaltningen bekendt. Bostyret skal efter denne bestemmelse indgive genpart af statusoversigten samt af redegørelsen efter KL § 125, stk. 2, til SKAT samtidig med fremsendelsen til fordringshaverne.

Ved bedømmelsen af, om der skal statueres skattepligt, må der lægges vægt på, hvilke skatter, der vil blive udløst fra indkomstårets begyndelse til konkursens afslutning. Det kan dreje sig om indkomst fra den konkursramte virksomhed f.eks. ved boets salg af aktiver, der kan indebære beskatning i form af genvundne afskrivninger eller kapitalindkomst (f.eks. renteindtægter).