Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, der leverer finansielle ydelser mod vederlag. Finansielle ydelser er aktiviteter vedrørende:
- forsikring,
- ind- og udlån,
- kreditformidling,
- pensionsopsparing,
- investeringsforvaltning,
- betalingsformidling samt
- handel med værdipapirer og valuta, herunder handel med finansielle kontrakter, f.eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og salgsretter).
Den finansielle sektor omfatter virksomheder som:
- forsikringsvirksomhed, herunder forsikringsmæglere
- banker,
- sparekasser,
- andelskasser,
- realkreditinstitutter,
- pensionskasser,
- børsmæglerselskaber,
- pantebrevshandlere,
- vekselerere,
- finansieringsfonde,
- investeringsforeninger og -selskaber samt
- andre virksomheder med finansielle aktiviteter.
Virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter imidlertid kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning. Virksomheder med finansielle biaktiviteter anses ikke som virksomheder inden for den finansielle sektor i lønsumsafgiftslovens henseende.
I cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. har skatteministeren fastsat retningslinier for afgrænsningen af virksomheder inden for den finansielle sektor.
Af dette cirkulære fremgår, at der i tvivlstilfælde lægges afgørende vægt på virksomhedens hovedaktivitet, men det har også betydning, hvor stor en andel af den samlede omsætning, der stammer fra finansiel virksomhed, ligesom der lægges vægt på, om virksomheden over for offentligheden karakteriserer sig som en finansiel virksomhed.
Er indtægterne fra finansiel virksomhed over 50 pct. af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel.
Ved opgørelse af den finansielle omsætning og den samlede omsætning medregnes ikke indtægter fra passiv kapitalanbringelse. Som eksempler på sådanne indtægter, kan nævnes renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve, samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber, eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg af finansiel tjenesteydelse. Der henvises til Momsvejledningen, se Momsvejledningen afsnit J.2.1.1.