Denne bestemmelse er lovens hovedregel.

Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret (med visse reguleringer).

Told- og Skattestyrelsen har i TSS-cirkulære 2003-18 fastslået, at det alene er overskud eller underskud fra driften af virksomheden, der skal indgå i afgiftsgrundlaget. Overskud eller underskud opstået i forbindelse med afståelse af virksomhed, herunder goodwill, skal således ikke indgå i afgiftsgrundlaget. Se også afsnit C.3.1.

Årets samlede afgiftstilsvar kan ikke blive negativt, selv om virksomhedens underskud er større end lønsummen.

De virksomheder, der skal anvende dette grundlag, er virksomheder, der ikke er nævnt i lovens § 4, stk. 2 (se afsnit C.1) og stk. 5 (se afsnit C.2). Det kan f.eks. være følgende virksomheder, når de ikke drives i de organisationsformer, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4 (se afsnit C.1.4):

• læger
• tandlæger, tandteknikere og dentallaboratorier
• fysioterapeuter, kiropraktorer, akupunktører, ergoterapeuter, psykologer, psykoanalytikere, samt andre, der udfører sundhedspleje, herunder private klinikker og sanatorier
• kulturelle virksomheder
• virksomheder, der udfører administration af fast ejendom, f.eks. advokater
• private skoler og kurser
• rejsebureauer
• virksomheder, der udfører persontransport her i landet, såsom taxavognmænd og vognmænd med rutekørsel
• alternative behandlere
• bedemænd
• ejendomsmæglere

Fra 1. januar 2009 er lønsumsafgiftslovens §§ 2, stk. 3 og 2a, stk. 1, nr. 2 ophævet. Heraf følger, at offentlige virksomheder og virksomheder som overvejende finansieres af offentlige midler er omfattet af afgiftspligten jf. § 1, stk. 1. Se evt. lov nr. 526 af 17. juni 2008.

Offentlige virksomheder og virksomheder der tidligere har været fritaget for lønsumsafgift jf. lovens § 2a, stk. 1, nr. 2 er som udgangspunkt omfattet af hovedreglen jf. lovens § 4, stk. 1 og skal fra 1. januar 2009 opgøre afgiftsgrundlaget, som beskrevet ovenfor (metode 4).

Offenlige virksomheder, som ikke er omfattet af hovedreglen jf. lovens § 4, stk. 1, skal opgøre afgiften i henhold til § 5, stk. 5 i lov nr. 526 af 17. juni 2008. Se afsnit B.1.1.1 og E.1.5. 

Formidling af forsikringer og lånBetegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den kan derfor godt omfatte f.eks. ejendomsmæglere, se Den juridiske vejledning D.A.5.10.  Formidling af lån er momsfri og dermed omfattet af lønsumsafgiftspligtigen, uanset hvem der foretager formidlingen. Momsfritagelsen for formidling omfatter kun egentligt mellemmandsvirksomhed, se nærmere i Den juridiske vejledning D.A.5.11.3 og D.A.5.11.4.3. 

Virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige. Lønsumsafgiften beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4), for så vidt der ikke er tale om virksomhed inden for den finansielle sektor, se afsnit C.1.1. Lønsumsafgiften opgøres således på grundlag af lønsummen med tillæg eller fradrag af virksomhedens over-/underskud, for den del, der relaterer sig til provisionen.