Der skal betales moms ved erhvervelse mod vederlag af nye transportmidler fra andre EU-lande.

Modsat erhvervelse mod vederlag af andre varer, jf. D.9, så er det ikke kun virksomheder, der er registreringspligtige eller registrerede efter momslovens §§ 47, 49, 50, 50 a, 51 og 51 a, der skal betale moms ved erhvervelse mod vederlag af nye transportmidler fra andre EU-lande. Ikke-registrerede virksomheder og privatpersoner skal ligeledes betale moms ved erhvervelse af nye transportmidler. Om afregningsregler for privatpersoner og ikke-registrerede virksomheder, se P.9.

§ 11, stk. 6

Ved et nyt transportmiddel i stk. 1, nr. 2, forstås:     

• Motordrevet landkøretøj (motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2 kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale om et nyt køretøj, når blot den ene betingelse er opfyldt på leveringstidspunktet. Der vil således være tale om et brugt transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6 måneder og køretøjet har kørt over 6.000 km.
• Båd på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller når båden har sejlet højst 100 timer. Der er tale om et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene betingelse på leveringstidspunktet.
• Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550 kg, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et nyt transportmiddel, hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på leveringstidspunktet.

• En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i mere end 100 timer, dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.
• En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl, dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.
• Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke til sejltiden.
• En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i mere end 100 timer.
• Båden skal have sejlet mere end 100 timer, når båden erhverves, dvs. når ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets almindelige regler.
• En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.
• En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11, stk. 4, nr. 2, er opfyldt.
• Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne betegnes som brugt, påhviler de personer, der er involveret i handlen mellem de to EU-lande. Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til myndighederne. Anmelder han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden ikke er omfattet af definitionen på en ny båd.

Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan bruges til at sandsynliggøre sejltiden.

Brugstiden kan sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling for hjælp til søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.

Ved opgørelse af en båds længde lagde Landsskatteretten i TfS 1998, 675 længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd & Udstyr til grund.

Ifølge SKM2002.63.LSR er det tidspunktet for transporten af båden til Danmark, der er afgørende for, om båden kan anses som ny eller brugt i momslovens forstand. Dette gælder uanset om båden er erhvervet og leveret til ejeren på et tidligere tidspunkt. ►På baggrund af senere retspraksis fra EU-domstolen anser Skatteministeriet ikke længere at kendelsen er gældende, jf. sag C-84/09, hvorefter det er tidspunktet for leveringen.◄

►I sag C-84/09 har EU-domstolen således besvaret præjudicielle spørgsmål til brug for afgørelsen af en sag ved Regeringsrätten i Sverige om en privatperson bosat i Sverige, der havde til hensigt at erhverve en nyfremstillet sejlbåd, hvis længde er over 7,5 meter, i Det Forenede Kongerige til privat brug. Efter levering havde privatpersonen til hensigt at anvende sejlbåden til rekreative formål i leveringsmedlemsstaten i tre-fem måneder og i forbindelse dermed at sejle med båden i mere end 100 timer. Alternativt skulle sejlbåden transporteres ud af Det Forenede Kongerige direkte efter leveringen med henblik på lignende anvendelse i andre medlemsstater end Kongeriget Sverige. Efter den forventede anvendelse skulle båden i begge tilfælde ad søvejen fragtes til Sverige, der er bestemmelsesstedet.◄

►De præjudicielle spørgsmål for domstolen vedrørte fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 20, stk. 1, og artikel 138, stk. 1, og nærmere bestemt, om de nævnte bestemmelser skal fortolkes således, at kvalificeringen af en transaktion som levering eller erhvervelse inden for Fællesskabet, når det som i hovedsagen for den forelæggende ret drejer sig om et nyt transportmiddel, som erhververen, der er en privatperson, har til hensigt at anvende i en bestemt medlemsstat, afhænger af overholdelsen af en bestemt frist, inden for hvilken transporten af det omhandlede transportmiddel fra leveringsmedlemsstaten til bestemmelsesmedlemsstaten skal påbegyndes eller afsluttes.◄

►Derudover ønskede den forelæggende ret oplyst, på hvilket tidspunkt det med hensyn til en erhvervelse inden for Fællesskabet skal vurderes, om et transportmiddel er nyt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i momssystemdirektivet.◄

►Domstolen besvarede de første spørgsmål med, at kvalificeringen af en transaktion som levering eller erhvervelse inden for Fællesskabet ikke afhænger af overholdelsen af en frist, inden for hvilken transporten af den omhandlede vare fra leveringsmedlemsstaten til bestemmelsesmedlemsstaten skal påbegyndes eller afsluttes. I det særlige tilfælde, som erhvervelsen af et nyt transportmiddel som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), udgør, skal afgørelsen af, om transaktionen har karakter af en transaktion inden for Fællesskabet, træffes på grundlag af en samlet vurdering af alle de objektive omstændigheder såvel som erhververens hensigter, under forudsætning af at de understøttes ved objektive beviselementer, der tillader en bestemmelse af den medlemsstat, hvor den endelige anvendelse af den omhandlede vare tilsigtes.◄

►Med hensyn til det sidste spørgsmål svarede domststolen at vurderingen af, om et transportmiddel, som er genstand for en erhvervelse inden for Fællesskabet, er nyt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i momssystemdirektivet, skal foretages på grundlag af omstændighederne på tidspunktet for leveringen af den omhandlede vare fra sælger til erhverver.◄