For erhvervelser fra andre EU-lande indtræder momspligten på det tidspunkt, hvor varen erhverves, jf. lovens § 25.
Erhvervelsestidspunktet er den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken leveringen finder sted. Udstedes en faktura inden denne dato, er faktureringstidspunktet erhvervelsestidspunktet, jf. lov nr. 356 af 19. maj 2004, der træder i kraft den 1. juli 2004.
Erhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med leveringstidspunktet for leverancer af varer til momsregistrerede købere i andre EU-lande og sikrer, at en bestemt leverance og den modsvarende erhvervelse henføres til samme periode i begge EU-lande, som er involveret i handlen.