Der er momsfritagelse for levering af nye transportmidler, som af sælgeren eller erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land.
Ved en erhverver i et andet EU-land forstås en person, der har sin bopæl i et andet EU-land. Dvs. at køberen på leveringstidspunktet skal have sin bopæl i et andet EU-land. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at køberen på et senere tidspunkt får sin bopæl i et andet EU-land. Se SKM2006.170.SKAT.
Hvis sælgeren i forbindelse med salget får forevist et dansk pas eller tilsvarende dansk legimation, må sælgeren på anden vis sikre sig, at køberen på leveringstidspunktet har sin bopæl i et andet EU-land.
Hvis ikke sælgeren kan fremlægge dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, skal der afregnes dansk moms af salget.
Om god tro, se I.1.1.1.
Disse særregler er indført i 1991 ved Rådets direktiv nr. 91/680/EØF af 16. december 1991, som ændrede 6. momsdirektiv. Særreglerne findes nu i Momssystemdirektivet. Se evt. sammenligningstabellen i direktivets bilag XII.
Bestemmelsen er en følge af, at der altid skal betales moms i erhvervelseslandet af nye transportmidler.
Om definitionen af nye transportmidler, se D.9.1.
Der gælder særlige faktureringsbestemmelser for salg fra registrerede virksomheder til ikke-registrerede virksomheder og privatpersoner i andre EU-lande og for salg fra ikke-registreringspligtige virksomheder og private, der leverer nye transportmidler til et andet EU-land, se N.3.
For brugte transportmidler gælder de almindelige regler