Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 50.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.
 
Det er dog kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter § 47, stk. 1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres samlede momspligtige leverancer er under 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2, skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til andre EU-lande.

►EU-domstolen fandt i sag C-97/09, Ingrid Schmelz, at en bundgrænse for registrering, som alene fandt anvendelse på indenlandske afgiftspligtige personer, var behørigt begrundet i hensynet til at undgå momsunddragelse og misbrug og dermed ikke i strid med EU'traktatens grundlæggende friheder.◄

►Skatterådet har i SKM2010.838.SR fastslået, at der vil være tale om registreringspligt for en rejsearrangør, når det samlede beløb uden afgift, der skal betales af de rejsende for rejseydelser omfattet af særordningen for rejsebureauer, og øvrige vederlag uden afgift, der modtages for andre momspligtige ydelser, overstiger 50.000 kr.◄